EU’s energimarked skal have et nyt design for at sikre, at omstillingen bliver så omkostningseffektiv som muligt. Det stiller krav til en højere kvotepris, et markedsdesign der kan løfte elprisen, så der bliver mindre behov for støtte til vedvarende energi. Kommissionens sommerpakke, der præsenteres senere i dag, går fornuftigt på flere ben mod det mål, siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi til Børsen i dag.
Elmarkedsprisen taber højde, og på den nordiske elbørs Nordpool er den faldet med 15 procent. Samtidig er prisen på CO2-kvoter faldet med 68 procent. Det fremgår af en analyse af elmarkedet, som EU-Kommissionen bruger som afsæt til den sommerpakke, den præsenterer kl. 12 i dag i Bruxelles. Pakken fokuserer især på at skabe et markedsdesign, der kan sikre en omkostningseffektiv omstilling.
I de lækkede dokumenter er der forslag til skabe et styrket marked, der kan sikre bedre handel med strøm på tværs af EU’s 28 lande med det formål at løfte markedsprisen, og på sigt bane vejen væk fra nationale støttesystemer.
Læs artikel her