Fra Ingeniøren:
På SDU NanoSYD i Sønderborg har forskerne igangsat innovationsprojektcentret Rollflex, der med 12. mio. kroner i EU-støttemidler skal forsøge at fremstille stabile polymer-solceller i stor skala ved hjælp af ‘roll-to-roll’-teknologi.
Det har længe været en drøm for solcelleforskerne at udvikle stabile og effektive polymer-solceller i stor skala. Den type solceller er tynde, lette, bøjelige og billige at fremstille, da de ikke først skal smeltes ved høje temperaturer som de silicium-solceller, vi normalt ser på hustage i dag.
I princippet består solcellerne af en plastfilm, hvorpå der printes et aktivt fotoelektrisk lag. Men da der er tale om en polymer, vil den hurtigt blive nedbrudt af solens stråler, og hvad naturen ellers udsætter den for. Det er selvfølgelig ikke særlig smart, at solcellerne rent ud sagt ikke særlig godt tåler at stå udenfor, og derfor kæmper forskerne i disse år med at forlænge levetiden.
Læs artiklen her