Annonce 1

Lov ændring af, lov om fremme af vedvarende energi

Annonce 15

Ændringsforslag til L 163

Til udvalgets videre behandling fremsendes vedlagt tre ændringsforslag til L 163 – Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning (Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.) .

Ændringsforslagene er beskrevet nedenfor. Der er tale om lovtekniske ændringer.

Det fremsatte lovforslag indeholder to alternative affattelser af en bemyndigelse for klima-, energi- og bygningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra visse nærmere angivne anlæg, og om hvordan disse produktionsomkostninger skal opgøres.

Ændringsforslagene medfører, at der kun bliver en affattelse af bemyndigelsen, som både vil indeholde henvisninger til anlæg omfattet af gældende støttebestemmelser og til anlæg omfattet af visse støtteordninger til biogas, som ikke er trådt i kraft. For så vidt angår anlæg omfattet af disse ikke ikraft trådte bestemmelser vil bemyndigelsen, følgelig først kunne udnyttes i det omfang, og fra det tidspunkt, som måtte følge af Europa-Kommissionens afgørelse om statsstøtte.

Herudover indeholder ændringsforslaget en korrektion af en henvisning i en ikrafttrædelsesbestemmelse.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

 

Annonce 16