Det europæiske konkurrencekommissariat har igangsat en undersøgelse af kinesiske solcelleproducenters angivelige omgåelse af EU’s anti-dumpingregler.
Solcellekrigen mellem EU og Kina ser ud til atter at lyse op. På foranledning af den tyske solcelleproducent SolarWorld har kommissionen igangsat en undersøgelse af, om kinesiske producenter omgår den prisaftale, Bruxelles og Beijing blev enige om for næsten to år siden. Det skriver Recharge.
Dermed er den nye sag praktisk talt et ekko af den gamle. Kort skitseret anklagede især tyske producenter deres kinesiske konkurrenter for prisdumping, hvilket i juni 2013 fik EU til at indføre en straftold på import af solceller og -paneler fra Kina. Det fik omvendt kineserne til at flytte produktionen til andre lande, hvilket igen fik EU til at barsle strengere straffe, før parterne ved udgangen af juli indgik en ny prisaftale.
Læs artiklen her