Annonce 1

Solcelleejere forudser et stigende antal erstatningssager

Annonce 15

Fra Ingeniøren

Størstedelen af solcelleanlæg i Danmark blev installeret i 2012. Når de ældes, vil vi se flere erstatningssager på anlæg, der yder for lidt, forudser Danske Solcelleejere

Formand for Danske Solcelleejere Michael Hvitfeldt har for nylig fået målt sine 30 solcellepaneler professionelt og opdagede, at de ydede mindre, end hvad producenten havde lovet ham. Hans paneler er fra 2012, og han tror, at hans sag kun er begyndelsen.

MicroCracks

»Det, vi ser, er bare starten. Anlæggene fra 2011-2012 begynder at ældes nu, og så opdager vi effekttab,« siger Michael Hvitfeldt til Ingeniøren.

Solcellerne på hans grund ydede mellem 0,4 og 2,5 pct. mindre end det minimum, han var blevet lovet. Og også andre danske solcelleejere oplever fejl i solceller fra 2012.

»Vi oplever en hel del dårlige paneler, og vi har tre medlemmer med produkter fra Kina, der har hvide plamager,« beretter Michael Hvitfeldt.

I år har Danske Solcelleejere en forening på 100 medlemmer, som indtil videre har haft 20 erstatningssager på grund af problemer med anlæg. En del af sagerne handler om fejlmontering, som i de seneste år har fået flere solcelleejere til at rive sig i håret.

Læs artiklen her

Annonce 16