Fra Dansk Energi
Danskerne betaler mindre for strøm end tyskerne og hollænderne. Alligevel tror omtrent halvdelen af danskerne, at strøm er dyrere i Danmark end i Sverige, Tyskland og Holland, når man ser på prisen fratrukket skatter og afgifter.
Næsten halvdelen af danskerne tror, at el er dyrere her i landet end i vores nabolande Sverige og Tyskland. Det viser en undersøgelse fra Userneeds. Her er over 1.000 danskere i begyndelsen af 2016 blevet spurgt, om de tror, det er dyrest at købe en kilowatttime i Danmark, Sverige, Holland eller Tyskland, når man ikke medregner skatter og afgifter. 45 procent tror, at den danske elpris er højest, men det er ikke rigtigt.
Mens en dansk kilowatttime i gennemsnit koster 34 øre, så skal en tysker nemlig betale 57 øre, og en hollænder skal af med 55 øre for den samme vare. I Sverige koster en kilowatttime 33 øre, viser tal fra 2014 fra Eurelectric.
Læs artiklen her