Fra fredag den 24. juli bliver det lettere at komme omkring med elbil i Jylland. Her åbner nemlig seks nye hurtigladestationer langs de jyske motorveje.
Hurtigladerne er placeret langs Jyllands længdeakse, fra Frøslev i Sønderjylland og til Himmerland i det nordjyske. Dermed udgør de en forbedring af transportvilkårene for folk med elbiler.
– Danskerne vil rigtig gerne køre i elbiler, det ved vi fra tidligere undersøgelser, siger områdechef Gitte Hoeg fra Vejdirektoratet.
– Men de vil have, at det skal være nemt og bekvemt at lade elbilen op. Og med adgangen til flere ladesteder bliver det nemmere og mere trygt for elbilister at tage på længere køreture i det jyske, fortsætter hun.
Læs artiklen her