Teknologisk Institut har bygget et unikt forsøgsanlæg i Aarhus i form af et storskala batterisystem i forsøgsformat.
Energiforsyningen har store udfordringer med stabile leverancer af strøm, når hovedparten af den danske elforsyning skal bestå af energi fra vindmøller og solcellepaneler. Lagring af strøm i batteri kan være en del af løsningen og nu har Teknologisk Institut som en del af projektet Battery Energy Storage System, BESS opbygget et unikt forsøgsanlæg i Aarhus i form af et storskala batterisystem i forsøgsformat.
– Vi kan takke de forudsigelige kraftværker for den stabilitet som vi har i elnettet i dag med konstante netfrekvenser og spændingsniveauer. Men, hvad sker der, når vi indfaser vedvarende energi og udfaser kraftværkerne? Derfor er det vigtigt, at der udvikles pålidelige batteriløsninger, som kan sikre forbrugerne og industrien elektricitet på vindstille dage eller ved fejl på vindmølleparker, siger projektleder Johan Hardang Vium, Teknologisk Institut.
Læs artikel her