Foreningen af Danske Solcelleejere ser med stor bekymring på, at Lars Aagaard, Direktør i Dansk Energi, som er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark, kommer med problematiserende udtalelser omkring solcelleejerenes investering i solceller.
Lars Aagard har d. 29. juni 2016 på Dansk Energis nyheder skrevet følgende nyhed ”Høj elafgift giver massiv indirekte støtte til Solceller” , samt udtalt sig til Fyens.dk, artikkel “Næste skattesmuthul på solcelleområdet er snart på vej” ,hvor han er siteret for at have udtalt:
“- Danmarks rekordhøje elafgifter gør det stærkt fordelagtigt at producere sin egen strøm, fordi man slipper for elafgift, siger administrerende direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi.
– Om få år kan solcelleejerne lagre en stadigt større del af solcellestrømmen og dermed slippe for endnu større del af afgifterne.
Men han kalder det en både samfundsøkonomisk dårlig og socialt ulige ordning.
– Typisk er det jo de velbjærgede villaejere, der tjener rigtigt godt på det her, mens de, der bor i lejlighed, ikke har mulighed for at få skattefradrag på strømmen. I stedet kommer de til at betale mere både til velfærdsstaten og den grønne omstilling.”
Dette bør ikke være en opgave for en interesseorganisationen som Dansk Energis, at de blande på det fordelingspolitiske område. Endelig er det vel en politisk prioritering, at lave mere fleksible og letforståelige regler overfor lejere, og ikke husejernes selvstændige ansvar.
Samtidigt er bekymrende at vi ser Lars Aagaard udtale, at de der bor i lejeboliger ikke kan få skattefradrag på strømmen. De har på lige fod med almindelige villaejere kunne ansøge om opsætning og tillæg på solcelleanlæg. Det har for lejere været muligt i 2016, at få 0,88 – 0,94 kr. pr. kWh solgt strøm og dette har også været muligt de foregående år, tilbage til 20. nov. 2012.
Se uddraget fra Energinet.dk (Anlægstyper i puljen)
Lejernes Almene boligorganisationer eller udlejer af privat udlejningsejendom kan ansøge om “Anlægstype 1”. Desuden kan lejerne være i oprettelsen af Lau “Anlægstype 3”, som et “Fælles solcelleanlæg som defineret i bekendtgørelsens § 3 – dvs. organiseret i lav, uanset placering med et tillæg på 0,94 kr. pr. KWh.
Det er korrekt at solcelleejerene ikke betaler afgift, PSO og moms, som sammenlagt er på ca. 1.50 kr. Det har dog været med til, at danske samfund har haft en betydelig besparelse på CO2, som energiselskaberne har kunne sælge og derved haft en merindtægt på solcelleejerenes bekostning. Enkelte elselskaber og solcelleforhandlere har tidligere skaffet denne gevinst hjem til solcelleejeren, eksempelvis EnergiFyn.
Strømmen fra solcelleejerene har også medført en positiv besparelse for Dansk Energis medlemmer, da der har været besparelse på forsyningsselskabernes transmissionstab, idet der i de fleste tilfælde ikke har været nødvendig at transformere strømmen fra solcelleejerne til andre forbrugere. Her har forsyningsselskaberne fået den fulde pris på el og nettariffer m.m., trods det, at elektriciteten ikke har belastet det overordnede elnet. Derudover skal solcelleejerne også betale fuld nettarif, når de senere modtager deres egen producerede strøm retur.
På baggrund af Energinet.dk’s estimering af adfærd vil husholdninger begynde at opstille solcelleanlæg ved en intern forrentning på 6 – 8 pct., mens erhverv har et højere afkastkrav og først opstiller anlæg ved afkast omkring 10 – 14 pct.
Derfor kan Foreningen af Danske Solcelleejere ikke se den store bekymring, som Lars Aagaard fremkommer med. Det er Dansk Energi og politikerne, som selv har fremkommet med de ekstra tillæg m.m., som er pålagt solcelleejerne de seneste år. Dette har været medvirkende til at solcelleejerne nu kigger på alternative muligheder for at opbevare strømmen i egen lagring. Derfor vil der ikke længere vil være en mulighed for, at denne strøm kan komme samfundet til gode i de timer, hvor der produceres strøm på solcelleejerenes anlæg.
Vi har gennem en længere periode set Dansk Energi være stor fortaler for mere vindenergi, men i energiforligsanalyserne, som er udarbejdet af Energistyrelsen med input fra blandt andre Energinet.dk “Energikoncept 2030″, Har det vist sig, at vindenergi stadigvæk kan være dyrere end fossil brændstof i 2050 for samfundet.
”Energiforligsanalyserne vurderer, at vindscenariet i 2050 er ca. 8 pct. dyrere end en fossil reference. Isoleret set bliver vindkraft – specielt landvindmøller – vurderet til at være blandt de mest omkostningseffektive energiressourcer til elproduktion. Men når andelen af vindkraft i energi systemet stiger, kan integrationen af vindkraften gøre de samlede systemomkostninger dyrere. Særligt er omkostninger til el kapacitet, som backup for vindkraften, forstærkning af el infrastruktur og balancering af elsystemet medvirkende til at gøre vindscenariet med meget store mængder vindkraft dyrere end et fossilt reference scenarie.”
Energinet.dk vurderer at der skal en række systemmæssige tiltag til, som er nærmere uddybet i rapporten, for at gøre vindscenariet mere omkostningseffektivt, således at det som helhed langsigtet kan blive konkurrencedygtigt med en fossil reference i 2050
I vores fremtidige VE samfund er det nødvendigt, at implementere flere teknologier, således at der tages højde for fluktuationer i sol og vind. Forskere har beregnet, at det optimale energimix af sol og vind i Danmark består af 20 – 30 % sol kombineret med 70 – 80 % vind, hvorved overproduktionen minimeres.
Disse scenarier er også hvad Energistyrelsens og IEA-Energiagentur konkluderer i deres rapporter for 2016.
Derfor vil Foreningen af Danske Solcelleejere glæde sig til, at se en samlet scenarieberegning, med en højere andel af sol-energi, for både el og varme. Det vil være nyttigt, i modsætning til Lars Aagaards fejlagtige vurderinger.
De neden stående beregninger er lavet for at vise en sammenlignelig belastningen for forbrugernes økonomi og på det politiske plan. Selvfølgelig går vi ind for vindmøller og alle andre vedvarende energiformer.
Der er i Danmark i 2015 produceret 33,616 TWh el. kilde
Meget af del el er produceret af vedvarende energi, Deres andel for el og tilskud fra PSO- ordningen udgør:
landbaserede vindmøller, 9,300 TWh, hvor tilskuddet udgør 19 % af udgifterne fra PSO-ordningen
4,833 TWh fra havvindmøller, hvor tilskuddet udgør 30 % af udgifterne fra PSO-ordningen
0,6 TWh fra solceller, hvor tilskuddet udgør 3 % af udgifterne fra PSO-ordningen
PSO afgiften var i 2015 på 8,3 milliarder
Der er en samlet samfundsøkonomisk belastning, hvor de danske elforbrugere betaler 4.563 Mia. kr. for den vindmølle produceret strøm, til sammenligning med, at solcelleejerene får 65.000.000. kr. fra PSO ordningen.
Selvfølgelig går vi ind for vindmøller og alle andre vedvarende energiformer.
Vi ser frem til at private, virksomheder og energiselskabernes tillæg vil blive fordelt og finansieret på lige fod. Når politikerne i fremtiden skal ind og justere eller lave nye love.
