Annonce 1

Dansk solcellemarked er dybfrosset

Annonce 15

Fra Ingeniøren:

I modsætningen til udviklingen i Kina og resten af verden, er udbygningen af solcellebestanden næsten gået i stå i Danmark.

Mens solcelle-udbygningen i verden eksploderer i disse år, så er det ikke tilfældet i Danmark. Her har solcelleudbygningen stort set været sat i stå siden udgangen af 2015.

I Danmark har vi i dag ifølge Energinet.dk’s solcellestatistik installeret 800 MW solcelle-­effekt, fordelt på 95.305 anlæg. Det svarer til 0,35 pct. af kapaciteten i verden.

Udbygningen i Danmark er ligesom i udlandet styret af tilskud. Den første større bølge af anlæg på 550 MW blev bygget på blot to år, i 2012 og 2013, da kraftigt faldende modulpriser overraskende gjorde den gældende støtteordning meget gunstig, så private investerede mange hundrede millioner i solcelleanlæg. Den ordning blev stoppet og afløst af en toårig overgangsordning med noget lavere støtte, hvilket gav omkring 250 MW ekstra kapacitet i 2014-2015.

Læs artiklen her

Annonce 16