Pressemeddelelser fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet:
Danmark er blandt verdens bedste til at levere grøn energi. I årtier har vi givet målrettet støtte til forskellige vedvarende energikilder. Men som Energikommissionen anbefalede for nylig, er der brug for et skifte væk fra håndholdte støtteordninger og over til en mere markedsbaseret udbygning med vedvarende energi, der tager sit udgangspunkt i teknologineutralitet. Derfor vil regeringen nu skrive energipolitisk danmarkshistorie og afprøve en helt ny udbudsmodel, hvor sol og vind i 2018 og 2019 konkurrerer om at levere mest grøn strøm for sammenlagt ca. 1,3 mia. kr. svarende til ca. 200 MW.
Tiden er moden til nye input af grøn energi i den danske energisektor. Men som et nybrud vil regeringen ikke lave en særlig pulje til solenergi eller vindenergi.
Som noget nyt foreslår regeringen i tråd med Energikommissionens anbefalinger et helt nyt tilskudssystem. Her skal de grønne energier konkurrere mod hinanden på markedsvilkår om at levere så meget grøn energi til danskerne som muligt til den laveste pris.
”Vi skriver energipolitisk danmarkshistorie med denne udbudsmodel. For første gang nogensinde lader vi sol og vind konkurrere mod hinanden om at levere mest muligt grøn strøm til danskerne for sammenlagt ca. 1,3 mia. kr. ved et udbud i 2018 og i 2019. Hidtil har det været sådan, at vi fra politisk side har bestemt, hvor meget vedvarende energi vi vil have fra en bestemt teknologi. Og så har vi betalt for det. Nu vender vi bøtten om og spørger markedet, hvor meget vedvarende energi det kan levere for en bestemt pose penge. Jeg forventer en skarp konkurrence mellem sol og vind, og jeg er meget spændt på at se, hvad der bliver budt ind med,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Foruden regeringens forslag om teknologineutrale udbud med vind og sol i 2018 og i 2019 forventes det, at flere landvindmølleprojekter når at nettilslutte inden udløbet af den nuværende støtteordning til vind, ”25-øren”, den 21. februar 2018. Derudover indgår der i regeringens forslag en overgangsordning for de landvindmølleprojekter på ca. 43 MW, der risikerer at komme i klemme i klagesystemet, hvilket betyder, at disse også potentielt vil kunne nettilslutte efter støtteordningens udløb.
Mest grønt for pengene
I dag er udbygningen af vedvarende energi i Danmark understøttet af mange forskellige støttesatser og særordninger, hvor den enkelte teknologi har sine egne særlige vilkår. Faktisk opereres der i dag med over 30 forskellige støttesatser til elproduktion fra vedvarende energi. Det er meget lidt gennemskueligt, det giver uventede budgetoverskridelser, og det sikrer ikke mest vedvarende grøn energi for pengene.
På baggrund af Energikommissionens anbefalinger om at lave en mere markedsbaseret, teknologineutral og konkurrencepræget udbygning med vedvarende energi ønsker regeringen et mere simpelt og harmoniseret system, hvor målet først og fremmest er at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene ved at lade markedskræfterne slå igennem.
”Den nye udbudsmodel skal gerne være en god generalprøve på, hvordan vi kan lade teknogierne konkurrere mod hinanden og sikre mest mulig grøn omstilling for pengene, inden vi skal implementere en ny energiaftale. Her bliver målet at dække mindst halvdelen af danskernes energibehov med vedvarende energi i 2030, hvilket vil kræve en massiv udbygning med ny vedvarende energi. Derfor skal vi høste erfaringer nu og sikre os, at vi får mest muligt grøn omstilling for pengene,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Regeringen vil efter sommerferien indbyde til politiske forhandlinger med Folketingets partier med henblik på at finde politisk opbakning til et nyt støttesystem til vind og sol.
Fakta:
Grundpræmisserne i ny støttemodel for vedvarende energi
- Teknologineutralitet. Konkurrence på tværs af teknologier om det samme produkt (grøn strøm) – i første omgang vind og sol.
- Støtte tildeles som et fast pristillæg (og ikke fast afregningspris), så usikkerheden fsva. elprisudviklingen ikke bæres af staten men af producenten, hvormed producenten stilles overfor mere normale markedsvilkår og retvisende prissignaler, og usikkerhed om støtteudgifter reduceres.
- Støtte hele anlæggets levetid (20 år), hvor der ydes støtte til faktisk produktion for at få mere retvisende incitamenter til vedligeholdelse og udskiftning
