I dag sættes nye regler med den forhøjet støtte til solceller og husstandsvindmøller i kraft.
Ansøgninger om forhøjet støtte til solcelleanlæg og husstandsvindmøller skal sendes til Energinet.dk.
Den særlige solcellepulje til private husstande på 60 MW i 2015 åbner først for ansøgninger den 16. marts 2015.
Se vejledninger om reglerne og få information om, hvordan du ansøger
Den forhøjede støtte til solceller har relevans for solcelleejere, der kan blive omfattet af overgangsordningerne og for kommende solcelleejere, der ønsker at få del i puljen til private husstande.
Den forhøjede støtte til husstandsvindmøller har relevans for ejere af husstandsvindmøller nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere og for kommende ejere af husstandsvindmøller.
Fakta
- Solcelleejere, der har etableret anlæg fra den 20. november 2012 og opfylder betingelserne, kan fra i dag (11. februar 2015) ansøge Energinet.dk om at blive omfattet af overgangsordningerne.
- Solcellepuljen til private husstande, som vil blive på 60 MW i 2015, åbner for ansøgninger den 16. marts 2015.
- Fra i dag (11. februar 2015) kan husstandsvindmølleejere, der har opstillet møller fra den 20. november 2012, og nye husstandsvindmølleejere ansøge Energinet.dk om støtte efter de nye regler.
Læs mere om støttereglerne på Energistyrelsens hjemmeside
Læs artiklen her
Be the first to comment