Som de første i verden vil briterne nu forsøge sig med at levere strøm til elbiler gennem vejbanen.
Veje designet til at levere strøm til elektriske biler bliver opført i England senere på året. Det betyder, at elbiler vil kunne køre lange distancer uden at skulle stoppe op for at lade batterierne.
I første omgang er der tale om en testversion af vejene, men det er første skridt mod at gøre alle Englands motorveje til elektriske veje. Til det formål har den britiske regering bevilget over fem milliarder kroner til at udvikle projektet over de næste fem år.
Forsøget varer 18 måneder
Teknologien bag testversionen skal implementeres på forsøgsbiler samt under vejbaner, så de elektriske biler kan lades op trådløst, mens de kører. De fulde detaljer om teknologien forventes afsløret, så snart aftalerne med entreprenørerne er på plads, skriver wired.uk.
Læs artikel her