Sent mandag aften blev der – foreløbig – sagt ja tak til en ansøgning fra Bregentved Gods om opsætning af 100 megawatt solceller på 155 hektar landbrugsjord.
Der er tale om et af de største solkraftværker i Europa, som vil kunne forsyne omkring 28.500 almindelige husstande med elektricitet. Det skriver Dagbladet Ringsted.
Prisen vil nærme sig én milliard kroner, og de enorme arealer, der skal dækkes med solceller bliver synlige i landskabet.
– Solceller er ikke så synlige som vindmøller, og de støjer ikke på samme måde. Men solceller er ikke pæne i manges øjne, erkender godsdirektør Anders Dolmer.
Læs artikel her