Annonce 1

Efter stort strømsvigt: Bornholm har el nok

Annonce 15

Bornholm kan producere mere el, end øens beboere selv kan aftage. Alligevel modtager bornholmerne en stor del af deres strøm via et søkabel fra Sverige. Elprisen i den svenske livline er nemlig billigere.

En fejl på en transformatorstation i Tomelilla var søndag skyld i et totalt strømsvigt på Bornholm. Men bornholmerne behøver ikke at være urolige, for øen er fuldt ud i stand til selv at producere den strøm, de skal bruge – og mere til.

Faktisk sker det ofte, at solskinsøen sender strøm retur til Sverige via søkablet. ‘Overløb’ kalder teknisk chef ved Østkraft Michael Espersen det.

»Om natten bruger vi i alt cirka 10 megawatt, og vores vindmøller kan producere helt op til 30 megawatt. Så det sker, at vi har overløb og sender strøm retur,« fortæller han.

For at sikre elforsyningen blev Bornholm i 1980 forbundet med Sverige via et søkabel. Bornholmerne var herefter en del af det fælles skandinaviske elnet.

»Lige nu kan jeg se, at vindmøllerne producerer 14 megawatt,« siger Michael Espersen og fortæller, at øens biogasanlæg i Aakirkeby har to motorer, som hver kan levere en megawatt, og at kraftvarmeværket i Rønne kan levere 34 megawatt med dieselmotorer og 25 megawatt fra værkets to dampturbiner fra 1974.

Læs artikel her

Annonce 16