Fra Ingeniøren:
En fremskrivning fra elselskabernes brancheforening “Dansk Energi” viser, at Danmark er godt på vej til at have omstillet produktionen af strøm og varme til vedvarende kilder. Nu mangler vi at udnytte strømmen til bl.a. transport.
Vindmøller, biomasse og solceller vil dække 84 procent af danskernes forbrug af el- og fjernvarme i 2020. Det viser en fremskrivning, som brancheforeningen Dansk Energi har udarbejdet som del af et udspil til en ny energipolitik for tiden efter 2020.
Udspillet bliver præsenteret i dag under overskriften ‘Giv Energien Videre‘. Det er elselskabernes indspark til det arbejde, som den energi kommission, regeringen har varslet, skal udføre. Desuden vil brancheorganisationen have flere til at engagere sig i debatten.
»De store mængder vedvarende energi i vores el og fjernvarme i 2020 er et helt nyt afsæt for forhandlingerne om den næste energipolitiske aftale, der skal lægge sporene mod det politisk brede ønske om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050,« siger adm. direktør Lars Aagaard i en pressemeddelelse.
Læs artiklen her