Fra Dansk Energi:
Prisen på CO2-kvoter i EUs kvotehandelssystem ramte i den forgangne uge det laveste niveau i 20 måneder. Den lave kvotepris i omegnen af 45 kroner for et ton CO2 vil fortsætte året ud, vurderer analysebureauet Energy Aspects. Med kvoteprisen under hårdt pres er EU’s vigtigste og mest langsigtede klimaværktøj i en meget bedrøvelig tilstand med risiko for sammenbrud, lyder det fra Dansk Energi’s vicedirektør Anders Stouge.
Kvotesystemet blev tænkt som EUs helt centrale klimavåben, der vil sikre den mest omkostningseffektive måde at nedbringe emissioner af drivhusgasser. EU-Kommissionen forventede en pris på cirka 225 kroner for udledning af et ton CO2, da kvotesystemet blev sat i verden i 2005. Det er dog Langt fra den aktuelle pris på 45 kroner. Skal kvotesystemet tilbage på sporet, kræver det, at EU’s politikere tager situation meget alvorligt. Markedsstabiliseringsreserven, som EU-landene allerede har indført for at redde kvotesystemet, kan blive et slag i luften uden den markante effekt på kvoteprisen, som der jo helt tydeligt er behov for, siger Anders Stouge.
Læs artiklen her