Fra Energi-, Forsynings- og Klimaminister, Lars Chr. Lilleholt:
Det fremgår af EFK alm. del – svar på spm. 101-104, at omkostningerne i forbindelse med engrosmodellen, herunder etablering af DataHub m.m., for Energi-net.dk og energiselskaberne løber op i over 1,2 mia. kr. Vil ministeren oplyse, om der er nogen udsigt til, at disse omkostninger, som de lidt over 3 mio. danske elkunder i sidste ende betaler, vil tjene sig ind igen, og i så fald fremlægge dokumentation herfor?
Engrosmodel logo tværformat med blå mænd, Energinet.dk
Svar fra Energi-, Forsynings- og Klimaminister, Lars Chr. Lilleholt
De samfundsmæssige- og brugerøkonomiske gevinster ved etableringen af Data-Hub og Engrosmodel er umiddelbart ikke mulig at estimere kvantitativt med rimelig præcision, blandt andet fordi gevinsterne vil komme fra dels et mere konkurrence-udsat marked og dels fra et marked, der kan tilbyde nye innovative produkter til kunderne.
Gevinsterne vil aflejre sig både på kundesiden, hos el leverandører og hos nye tredjepartsaktører, der kan bruge elforbrugsdata til at udvikle helt nye forretningsmodel-ler. Fortjenesten for el kunderne må forventes at stige i takt med den øgede automatisering i husholdninger og industri, udbredelsen af lagringsteknologier (batterier) og elbiler m.v. Det er store værdier, som omsættes i elmarkedet. Hvis man regner alt med, inkl. afgifter m.v., omsættes der for over 40 mia. kr. årligt. Selv små procentvise ændringer kan altså give relativt store effekter.
En yderligere grund til, at det er svært at beregne en retvisende prognose for den samfundsmæssige fortjeneste og de brugerøkonomiske værdier, er, at det ikke alene er DataHub og Engrosmodel, der skaber øget værdi i elmarkedet. Værdiskabelsen skal også ses i sammenhæng med Folketingets beslutning om udrulningen af fjernaflæste målere, indførelse af timeafregning for små elkunder, ophævelse af forsyningspligt m.v.
Alle er det initiativer, der fra politisk side er indført eller indføres i elmarkedet i disse år for at understøtte øget konkurrence og for at sammenkoble elmarkedet og skabe øget fleksibilitet på forbrugssiden af elmarkedet, hvilket vil understøtte integrationen af vedvarende energi.
Også den markedsdrevne udvikling af automatisering og internetstyring i hjemmene, udbredelsen af fleksibelt elforbrug fra blandt andet elbiler m.v. samt overordnede markedsforhold vil have stor betydning for, at den samfundsmæssige værdi af DataHub og Engrosmodel kan udnyttes fuldt ud.
Jeg kan nævne, at der ifølge Energinet.dk’s seneste detailmarkedsrapport kan registreres en stigende trend på flere af de indikatorer, der siger noget om konkurrencen i elmarkedet efter implementeringen af DataHub i marts 2013. Blandt andet er antallet af leverandørskift på 7,2 pct. i 2015 det højeste nogensinde i Danmark. Derudover stiger antallet af elselskaber, der er blevet aktive i de største net områder, ligesom markedskoncentrationsindekset (HHI-indekset) er faldende. Et faldende HHI-indeks kan være en indikation på stigende konkurrence, idet det viser en faldende markedskoncentration i de enkelte net områder. Disse indikatorer synliggør dermed en stigende trend i retning af mere konkurrence i elmarkedet for slut-kunderne.
Engangsomkostningerne i forbindelse med Engrosmodellen og omkostningerne til etablering af DataHub vil for det enkelte forbrugssted gennemsnitligt beløbe sig til knap 400 kr., der finansieres over nettariffer over en længere årrække. Det er min forventning, at disse omkostninger, som de godt 3 mio. danske elkunder kommer til at bekoste, vil tjene sig ind igen gennem en øget konkurrence i elmarkedet. Det skal ses i forhold til, at en almindelig husholdningskunde, som ikke tidligere har været aktivt på elmarkedet i følge Forbrugerrådet Tænk, vil kunne spare op til 400 kr. årligt ved at skifte el leverandør.
