Vi har i forbindelse med vores Høringssvar gået et skridt videre og forsøgt at finde ud af, hvad der er hoved og hale i det danske distributionsnet og transmissionsnet. Det har været et stort arbejde, at finde alle relevante oplysninger men det lykkedes til sidst, Disse oplysninger kan læses i vores spørgsmål til Klima Energi og Bygningsministeren, Lars Chr. Lilleholt og hele Klima Energi og Bygningsudvalget og vores dokumentation.
Der kan under de generelt om elanlæg hos Energinet ses, hvordan opbygningen er i det danske elnet og hvordan det er inddelt i forskellige spændingsniveauer.
Hvad er Klima Energi og Bygningsministeren, Lars Chr. Lilleholt og hele Klima Energi og Bygningsudvalget holdning til, at Energinet pålægger samtlige forbrugere i Danmark transmissions nettarif og System nettarif af strøm produceret i distributionsnettet.
Energinet.dk skriver følgende i deres brev, fra Høringsperioden er 23. juni 2016 til og med 10. august 2016:
Det fremgår af elforsyningslovens (EFL) § 73, at prisfastsættelse af ydelser skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier, i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier (elforbrugere) giver anledning til. EFL giver ikke mulighed for at dispensere fra, at elkunder med solcelleanlæg kan udelades fra at betale til de ydelser, som de modtager fra elnettet.
Nettariffen dækker omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet, og systemtariffen dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet.
Kravet til kapacitet og forsyningssikkerhed i elnettet er det samme, uanset hvor mange solcelleanlæg, husstandsvindmøller, værker m.fl., der er opstillet i det danske elsystem. Omkostninger til at drive og vedligeholde elnettet samt sikre den nødvendige forsyningssikkerhed afhænger ikke af, om disse anlæg producerer strøm.
Elkunder med nettoafregnet egenproduktion bruger nettet, både som forbruger med maksimal forbrugsbelastning, når anlægget ikke producerer, og som producent, når overskydende produktion skal lagres i elnettet. Elkunder med nettoafregning giver derfor anledning til de samme omkostninger som øvrige forbrugere og producenter, som ikke kan nettoafregne. Den nye tarifering betyder, at afregningsgrundlaget for betaling til Energinet.dk fra 2017 skal baseres på bruttolevering fra nettet (M3-målingen) i stedet for den hidtidige opgørelse ved installationstilslutning for års- og timenettoafregnede (M3-M2) eller for direkte tilsluttede anlæg med time nettoafregning (M3-M1).
Danske Solcelleejere mener ikke at Energinet.dks transmission- og systemtarif, som pålægges alt strømproduktionen, som lægges ud i nethandlernes netværk er fastsat efter rimelige, objektive og ikke diskriminerende kriterier af følgende grund:
Produktion fra disse anlæg er tilsluttet distributionsnettet og derfor aflaster transmissionsnettet, da produktionen forbruges inden det leveres til transmissionsnettet. Dermed bør disse producenter ikke pålægges omkostninger til drift og vedligehold af transmissionsnettet.
Vi opfordrer derfor Klima Energi og Bygningsministerens til bede Energinet.dk om en redegørelse for dette.
Vores opfattelse bakkes op af Dansk Energi, som skriver følgende ved tolkning af § 73 i elforsyningsloven i deres anmeldelse af ny tarifering:
Den fastsætter de overordnede rammer for virksomhedernes tarifering. Fastlæggelsen af tariferingsprincipperne og opbygning af tariferingsmodellen tager udgangspunkt i følgende målsætninger:
- Omkostningsægthed/rimelighed: Den enkelte kunde skal dække de omkostninger han giver anledning til i nettet. En kunde bør hverken betale mere eller mindre end de omkostninger, vedkommende påfører forsyningsvirksomheden ved sin tilslutning og tilstedeværelse som kunde, samt omkostninger i forbindelse med den leverance, som vedkommende modtager, samt et rimeligt bidrag til virksomhedens overskud inden for den udmeldte indtægtsramme. Hver kunde skal gennem sin betaling alene bidrage til den del af anlægget og administrationen, der er nødvendig for at forsyne vedkommende med elektricitet. Således vil en C-kunde eksempelvis skulle være med til at bidrage til anlæg på 60-50 og 10 kV. Samtidig skal C-kunden bidrage til anlæg på 0,4 kV niveau. Dette princip benævnes ”vandfalds-princippet”. – Kollektivitet: Det er samtidig et mål, at forbrugerne i et vist omfang bærer omkostningerne til nettet kollektivt, således at alle forbrugere betaler det samme uanset hvor mange km net den enkelte har behov for at få leveret elektricitet.
- Enkelthed: Tariferingen skal i videst mulige omfang ske på et enkelt og gennemskueligt grundlag
- Mulighed for incitamentsskabende prissignaler: Der skal være mulighed for at anvende prisstrukturer til at tilvejebringe prissignaler til kunder, der signalerer at de fremadrettede omkostninger afhænger af den samlede belastningsgrad i nettet. Ved fastlæggelse af tarifberegningsmodellen er der med udgangspunkt i ovenstående målsætninger foretaget en række valg, der afspejler en balance mellem ovenstående målsætninger. Således er metoden bygget op omkring en afvejning mellem rimelighed/omkostningsægthed for den enkelte kunde over for principperne om kollektivitet og enkelthed i tariferingen som helhed.
Samlet set udmønter tarifberegningsmodellen lovgivningens krav om prisfastsættelse efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte kundegrupper giver anledning til.
Den vedvarende strøm fra husstandsmøller og solcelleanlæg produceres (605 GWh) til 400V elnettet og landvindmøller (9300 GWh) levere til 10 KV, samt de decentrale værker (3454 GWh) på 10KV elnettet og disse producenter operer udenfor energinets transmission nettarif og system nettarif område.
Vi kan dokumenter, at mindst 48,25 % (13368GWh fra Elproduktion i 2015) ud af de samlede nettoproduktion i Danmark. Produktion fra disse anlæg er tilsluttet distributionsnettet og derfor aflaster transmissionsnettet, da produktionen forbruges inden det leveres til transmissionsnettet. Trods disse faktorer bliver alt strøm, som kommer ind i elmåler til forbrugerne pålagt en transmission Nettarif og system nettarif på 0,082 Kr. pr. KWh. Den samlet fortjeneste er i så fald på ca. 1.107.000.000 kr. som forbrugerne har betalt til i 2015, og disse tal vil i fremtiden sammen med udvidelsen af vedvarende energi kun blive højere, som tarifmodeller anvendes i dag.
Energinet’s transmitionssystem operer fra 132 KV til 400 KV. Derimod findes der ingen sikker dokumentation for, at en C-kunde med VE produktion og egetforbrug skulle belaste transmitionssystem lige så meget som en uden egen produktion. Vi ser Energinet’s nuværende tarifmodel og nye tarifmodeller over for C-kunder er i strid grundprincippet i Ellovens § 73, hvor der står skrevet
- Den enkelte kunde skal dække de omkostninger, han giver anledning til i nettet.
- En kunde bør hverken betale mere eller mindre end de omkostninger, vedkommende påfører forsyningsvirksomheden ved sin tilslutning og tilstedeværelse som kunde, samt omkostninger i forbindelse med den leverance, som vedkommende modtager, samt et rimeligt bidrag til virksomhedens overskud inden for den udmeldte indtægtsramme.
- Hver kunde skal gennem sin betaling alene bidrage til den del af anlægget og administrationen, der er nødvendig for at forsyne vedkommende med elektricitet.
Dermed bør denne produktion ikke pålægges omkostninger til Energinet’s drift og vedligehold af transmissionsnettet. Derfor kan vi på ingen måde acceptere, at egen producenter skal være med til, at betale for en nettarif, som skal dække omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet hos Energinet gennem deres transmission nettarif og system nettarif.
Vi anser derfor dette beløb som Energinet opkræver af alm. elforbrugere for ulovligt, da denne strøm ikke kommer op i Energinet’s transmissionsnettet. De er derfor ikke er berettiget til at opkræve transmissions nettarif og system nettarif i distributionsnettet. Vi anser derfor dette som et brud på Elforsyningslovens §73. da de dermed opkræver transmissions nettarif for en strøm, som elforbrugerne har betalt for at benytte elnet hos Nethandelsvirksomhederne. Vi kan i samme forbindelse ikke finde belæg for, at Energinet vil påføre ve-producenterne deres transmission nettarif og system nettarif.
Grunden her til er at Solcelle, husstandsvind og vandkraft producenternes strøm på ca. 924 GWh bliver pålagt 0,082 kr. pr. KWh som den danske elforbruger modtager. Denne afgift udgør en samlet regning til forbrugerne på 75.768.000 kr. De vil nu trække 45.000.000 kr. fra solcelleejerene Dette giver derved Energinet en ekstra gevinst på 30.768.000 kr. Marianne Hansen, økonomidirektør i Energinet fik følgende spørgsmål ” Er det rimeligt, at Energinet har mindre udgifter til transformerstationer på grund af Solcelleejerene?” hvor til hun skulle have svaret ”Det er det samme strøm, man trækker, uanset om man har et solcelleanlæg eller ej”. Når man så tager i betragtning af dokumentationen på at 48,25% af strømmen ikke kommer fra Energinet’s transmissionsnettet.
Hvordan forholder vil Klima Energi og Bygningsministeren, Lars Chr. Lilleholt og Klima Energi og Bygningsudvalget sig til disse spørgsmål?
