Danske Solcelleejere sende d. 13. september 2016 brev til Klima Energi og Bygningsminister, Lars Chr. Lilleholt lige efter der var afsendt høringssvar til Energinet vedr. transmissions nettarif og system nettariffen.
Vi gjorde ved samme lejlighed Ministeren bekendt med at vi gerne ser at solcelleejerene går sammen om at få sagen prøvet ved domstolene. Over for de offentlige instanser, leverandøre m.v., som i 2012 var med til, at opfordre de danske forbrugere til at investere i solceller på falske forudsætninger.
Vi vil i denne forbindelse forsøge og få de solcelleejer som investerede i tale. Da vi kan fortælle at der:
I lov om markedsføring §3 står:
- Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.
Brev til Klima Energi og Bygningsminister, Lars Chr. Lilleholt
Hvad er Klima Energi og Bygningsministerens holdning til, at Energinet vil tage transmissions nettarif fra solcelleejerne 4 år efter deres anlæg er opsat og 2 ½ år efter Dansk Energis anmeldte deres første tarifmodel d. 25. marts 2014.
Energinet vil tage transmissions nettarif betaling for solcelleejerenes strøm, som leveres til en begrænset del af elforbrugerne. Vi anser derfor dette beløb som Energinet vil opkræver af alm. elforbrugere for ulovligt, da solcelleejerenes strøm ikke kommer op i Energinet’s Elnet og de dermed ikke er berettiget til at opkræve transmissions nettarif i Nethandelsvirksomhedernes elnet. Vi anser derfor dette som et brud på Elforsyningslovens §73. da de dermed opkræver transmissions nettarif for en strøm, som elforbrugerne har betalt for at benytte elnet hos Nethandelsvirksomhederne.
Vi kan i den forbindelse se os nødsaget til, at få sagen prøvet ved domstolene, da det er diskriminerende for de alm. forbrugere, at de skal betale til Energinet.
Vi vil ved samme lejlighed gå efter de instanser der i det danske samfund i 2010 og 2012 foran ledet, at solcelleejere købte deres solcelleanlæg på Vildledende og utilbørlig markedsføring vilkår.
I lov om markedsføring står følgende:
§ 3. Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.
- Stk. 2. Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt.
Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres. - Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for specifikke former for markedsføring, som i medfør af EU-regulering under alle omstændigheder anses for at være urimelige i forbruger forhold;
Hvordan forholder ministeren sig til disse spørgsmål?
Svar fra Klima Energi og Bygningsminister, Lars Chr. Lilleholt d. 19. september 2016
Danske Solcelleejere
Mikkelsgade 16
8850 Bjerringbro,
Vedr. høring om ændring af Energinet.dk’s tarifering af elkunder med nettoafregnet egenproduktion
Tak for din henvendelse vedr. Energinet.dk’s høring om ændret tarifering af visse elkunder med nettoafregnet elproduktion.
Jeg kan forstå, at foreningen Danske Solcelleejere er utilfredse med Energinet.dk’s ønske om at ændre tariferingen af elkunder med nettoafregnet egenproduktion. Den utilfredshed har jeg forståelse for, da det selvfølgelig er en ærgerlig situation at skulle betale mere for en vare, end man har gjort før.
Tarifferne skal som udgangspunkt være rimelige, objektive og ikke-diskriminerende. Dermed skal de enkelte forbrugere eller forbrugerkategorier over tarifferne betale for de omkostninger, de giver anledning til. Det finder jeg er et rimeligt princip.
Jeg forstår på Energinet.dk’s høringsmateriale, at ønsket om at ændre tariferingen skyldes, at elsystemet i disse år er under forandring. Det kan give netselskaberne og Energinet.dk anledning til at vurdere, om tariferingsprincipperne fortsat er hensigtsmæssige og i overensstemmelse med reglerne. Udviklingen mod et stadigt stigende antal egenproducenter i elsystemet kan således gøre, at der er behov for at ændre tariferingen for at sikre, at de enkelte forbrugere fortsat betaler for de omkostninger, som de giver anledning til.
Energinet.dk’s høring om ny tariferingspraksis er en sag mellem Energinet.dk og Energitilsynet. Energitilsynet er en uafhængig myndighed, og det ligger derfor udenfor mit område at gå ind i sagen. Jeg vil derfor blot gøre opmærksom på, at Energinet.dk’s forslag til ændret tarifering skal anmeldes til Energitilsynet med henblik på at blive godkendt inden Energinet.dk må anvende den ændrede tarifering. Energitilsynet vil i øvrigt også sende de nye tariffer i høring.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Som det kan ses af dette svar var ministeren ikke særlig begejstret for, at kommentere på vores udlægning af lov om markedsføring