Jeg har igennem de sidste 3 år fulgt forummer m.m. for solcelleejerene med en medlemsskarer på mellem 4000 – 5000 medlemmer og kan se, at der jævnligt bliver skældt ud over forholdene, samt de indført tarifmodeller og meget andet.
Det er kun sammenholdet, som gør stærk!
Trods solcelleejerene siden 2012
er blevet lovet noget andet.
Grunden til denne artikel er, at jeg desværre i uge 42 blev ramt af et meget tragisk dødsfald i min familie, hvor en af mine alle nærmeste en tidlig tirsdag morgen faldt ned af trappen i sit hjem. Den pågældende fik i forbindelse med dette fald kraniebrud og en så stor blødning mellem kranie og hjernen, at vedkommende døde 31 timer efter faldet på Ålborg Sygehus.
Jeg blev selv i starten af uge 43 ramt af en mindre hovedpine, som torsdag aften forårsagede et blodtryk på 215/130. Næste morgen var det normalt igen, derfor valgte jeg at det var ok af tage til Solcelle konference hos Dansk Solcelle Forening og Tekniq i Glostrup. Senere denne dag blev jeg dog indlagt på Gentofte Sygehus med et blodtryk på 190/130. De CT scannede mig og der var intet mistænkeligt, som kunne give anledning til dette høje blodtryk. KL 21.15 var blodtrykket igen så lavt at jeg valgte og udskrive mig og tage hjem. Lørdag formiddag blev jeg igen indlagt, denne gang på Viborg Sygehus med et blodtryk på 161/110. Her viste det sig heldigvis, at blodtryksstigningen kun skyldtes stærke smerter fra skulderen.
Alt dette har efterfølgende givet mig stof efterretning og derfor har jeg nu indset, der skal ske ændringer i arbejdet for de afsavn jeg og min familie har, ved mit arbejde i foreningen.
Det er ikke længere mening i forholdene mellem de timer jeg forbruger, foreningensmedlemstal og så den økonomi situation, for at opretholde det nuværende aktivitetsniveau.
Der er i dag over 98000 solcelleejere, som alle er ramt af disse ændringer indenfor de sidste 4 år, derfor kunne det jo se ud som en nem sag, at forøge vores medlemstal, men nej. Vi mangler medlemmerne for, at kunne viderefører og udfordre myndighederne m.v. også i de nedenstående sager.
Vi kan se hvor langt Danmarks Vindmølleforening siden stiftelsen tilbage i 1978, hvor Foreningen blev dannet for at løse de første mølleejeres fælles problemer i forhold til myndigheder, elselskaber og vindmølleproducenter. I dag har foreningen 4 ud af 5 mølleejere som medlem og repræsentere ca. 3700 vindmølleejere.
Af den simple grund, vi kan ikke, som Danmarks vindmølleforening kan finde ud af og organisere os og blive en samlet MEGET stor sammenslutning af solcelleejere.
Det er kun sammenholdet, som gør stærk!
NU tænker du, hvad har denne historie egentligt med mig af gøre!
Jo, du læse mere om her.
Jeg blev i 2013 opfordret af 2 bestyrelsesmedlemmer i Landsforeningen af solcelleejere til at stille op til bestyrelsen på generalforsamlingen i 2014 og blev efterfølgende valgt som bestyrelsesmedlem. Dette var desværre ikke den rette beslutning jeg havde taget, for efter små 4 måneder så jeg mig nødsaget til af udtræde af bestyrelsen pga. juridiske årsager.
Der var flere som ønskede at min viden ikke måtte forsvinde fra solcelleejerene. Jeg forsøgte derfor og finde andre, som jeg, der var interesseret i af hjælpe og forsøge på at ændre forholdende for solcelleejerene. Dette lykkedes i oktober 2014, at starte Foreningen af Danske Solcelleejere sammen med stifteren af Danske Solcelleejere og 11 andre.
Jeg gik hurtigt i gang med at se yderlig på tarifmodellen som blev godkendt d. 26. marts 2014. Denne tarifmodel var nemmelig ulovlig at anvende, da solcelleejerene blev beregnet ca. 0.20 kr. pr. KWh i rådighedstarif for den strøm som ikke blev lagt ud på nettet. Når der blev opsat et samlet solcelleanlæg på 6 KWP med 3 KWp øst og 3 KWp ville forbrugeren inde tilslutningen have et elforbrug som var på mere 23 % af hvad en solcelleejer med et anlæg mod Syd. Et beregnet forbrug uden at ejeren havde anvende strømmen på 23 % som der skulle betales rådighedstarif af. Dette gik jeg efterfølgende til Dansk Energi, Energistyrelsen og Energitilsynet med. Senere i 201 valgte Dansk Energi at ansøge om hvad vi i dag kende som Tarifmodel 2.0, hvor tariffen er blevet sænket til en årlig betaling på 81.25 kr.
Det politiske system m.v. er ikke overhørig over for hver enkelt solcelleejere, men vil være det over for eks. 30.000 – 100.000 solcelleejere.
Vi ligger fra Foreningen af Danske Solcelleejere inde med materialet til, at der kan startes flere sager op på følgende områder
- At markedsføring fra alle sidder under salget af solceller til forbrugerne i 2012 var vildledende og ikke var i overensstemmelse med markedsføringsloven §3 om ”Vildledende og utilbørlig markedsføring.
- At Klima – Energiministeriet og Energistyrelsen orienterede om fritagelsen for betaling af afgifter mv. ca. 165 øre/kWh inklusiv moms.
- At elmåleren i Danmark over for mindre VE producenter ikke overholder ellovens §73, da ejere skal betale ligeværdigt.
At der bliver i det danske distributionsnetværk produceret over 48.25 % af alt den strøm, som blev anvendt i Danmark i 2015 og derved er der her betalt nettarif en gang. Hvorved at Energinet ulovligt opkræver Transmission og System tarif af alt strøm (KWh) elforbruger forbruger i forholdt til, at der i § 73 der i Dansk Energis Tarifmodel 2.0 står:
Grundprincipperne i tarifberegningsmodellen
- Et grundlæggende formål med tarifberegningsmodellen er at overholde elforsyningslovens § 73, der fastsætter de overordnede rammer for virksomhedernes tarifering. Fastlæggelsen af tariferingsprincipperne og opbygning af tariferingsmodellen tager udgangspunkt i følgende målsætninger:
- Omkostningsægthed/rimelighed: Den enkelte kunde skal dække de omkostninger han giver anledning til i nettet. En kunde bør hverken betale mere eller mindre end de omkostninger, vedkommende påfører forsyningsvirksomheden ved sin tilslutning og tilstedeværelse som kunde, samt omkostninger i forbindelse med den leverance, som vedkommende modtager, samt et rimeligt bidrag til virksomhedens overskud inden for den udmeldte indtægtsramme.
- Hver kunde skal gennem sin betaling alene bidrage til den del af anlægget og administrationen, der er nødvendig for at forsyne vedkommende med elektricitet. Således vil en C-kunde eksempelvis skulle være med til at bidrage til anlæg på 60-50 og 10 kV. Samtidig skal C-kunden bidrage til anlæg på 0,4 kV niveau. Dette princip benævnes ”vandfalds-princippet”.
- Kollektivitet: Det er samtidig et mål at forbrugerne i et vist omfang bærer omkostningerne til nettet kollektivt, således at alle forbrugere betaler det samme uanset hvor mange km net den enkelte har behov for at få leveret elektricitet.
- Enkelthed: Tariferingen skal i videst mulige omfang ske på et enkelt og gennemskueligt grundlag
- Mulighed for incitamentsskabende prissignaler: Der skal være mulighed for at anvende prisstrukturer til at tilvejebringe prissignaler til kunder, der signalerer at de fremadrettede omkostninger afhænger af den samlede belastningsgrad i nettet.
- Ved fastlæggelse af tarifberegningsmodellen er der med udgangspunkt i ovenstående målsætninger foretaget en række valg, der afspejler en balance mellem ovenstående målsætninger. Således er metoden bygget op omkring en afvejning mellem rimelighed/omkostningsægthed for den enkelte kunde over for principperne om kollektivitet og enkelthed i tariferingen som helhed.
- Samlet set udmønter tarifberegningsmodellen lovgivningens krav om prisfastsættelse efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte kundegrupper giver anledning til.
Det her er vist svarerene på mange af de forskellige opslag på forummerne.
Med Venlig Hilsen
Michael Hvitfeldt
Formand
Danske Solcelleejere
