Fra VE-intallatør:
I forbindelse med ophævelsen af PSO-ordningen, vil muligheden for at opnå forhøjet pristillæg på 88 øre/kWh blive udskudt eller bortfalde for solcelleanlæg, som ikke er blevet nettilsluttet og har fået endeligt tilsagn fra Energinet.dk senest 31. december 2016.
For de solcelleanlæg, som har opnået tilsagn per 1. november 2016 i forbindelse med sidste ansøgningsrunde, anbefales det, at installatøren vejleder kunden om, kravet til inden for den angivne tidsfrist at få tilsagn fra netselskab, installere solcelleanlæg , få det nettilsluttet solcelleanlægget og få endeligt tilsagn fra Energinet.dk inden 1. januar 2017.
Det kan i den forbindelse overvejes om, kunden er bedst tjent med udskyde installationen til, det forhøjede pristillæg formentligt bliver genindført, når der er indgået ny aftale med EU om støtte til VE-anlæg.
Ingen ved imidlertid i dag, om det forhøjede pristillæg bliver genindført, det er derfor meget vigtigt, at kunden er gjort opmærksom på, at det kan være meget vanskeligt at nå processen; tilmelding til netselskab, montage af solceller, installation, nettilslutning og endelig godkendelse hos Energinet.dk før 1. januar 2017. Og et solcelleanlæg, hvor hele processen ikke er nået inden 1. januar 2017, kan ikke være sikker på at opnå tilskud på et senere tidspunkt.