Annonce 1

Solcelleejere skal behandles ens

Annonce 15

Fra Dansk Energi

Solcelleejere skal kunne afregnes ens. Sådan lyder en opfordring fra Dansk Energi til Energistyrelsen. Årsagen er, at lovgivningen for de nettoafregnede solcellekunder ikke er afstemt i forhold de regler, der er til målere. Det kan sætte solcelleejere i en unødig klemme. Derfor arbejder Dansk Energi på en løsning.

Problemet er opstået, fordi Folketinget har givet grønt lys for, at man kan nettoafregne på forskellige måder uden at der er taget højde for den fysiske virkelighed, hvor elmålere er beregnet til at opgøre forbrug hos kunder, der modtager el fra nettet og ikke er egen producenter.

Sol254

Elnetselskaberne har investeret i elmålerne efter de tekniske regler, der gælder, og før den ny afregning af solcelleejere blev vedtaget, og 90.000 solcellekunder kom til. Fra den 1. januar skal solcelleejere betale for deres brug af elnettet, og potentielt kan det blive en betaling fra 200 kroner, og for de få, op til 1.800 kroner årligt. Netselskaberne øger ikke deres indtægter ved denne ændring, da der alene er tale om en omfordeling mellem kunderne, der er tilsluttet nettet.

– Selvfølgelig skal kunderne afregnes ens – og vel at mærke på det lave betalingsniveau. Derfor – og på Energistyrelsens opfordring – kigger vi nu på forskellige løsninger. En vej er en work-around, hvor det kan klares ved en manuel ændring af de enkelte solcellekunder i it-systemerne, der håndterer elforbruget. Der findes et par forskellige alternativer, og dem vil vi præsentere for Energistyrelsen for at finde den bedste løsning, siger Jørgen S. Christensen og fortsætter:

– Vi tror derfor, der kan findes en løsning, hvis styrelsen og ministeren hjælper – en løsning, der sikrer en mere ensartet behandling af solcellekunderne.

Kilde

Annonce 16