Fra Ingeniøren:
Solceller kan efterhånden producere den billigste grønne strøm – men politisk spiller de kun en marginal rolle.
Resultatet af et dansk solcelle-udbud 8. december satte en tyk streg under, at solcelleteknologien nu også i Danmark kan leveres billigere med en kostpris på 7,9 øre i tilskud pr. kWh i solcelleanlæggets tilskudsperiode på 20 år. Til gængæld får både havmølleparken Kriegers Flak og landvindmøller i deres tillægsperiode på 12 år henholdsvis på 9,0 øre for havmølleparken Kriegers Flak og 9,9 øre for landmøller.
Derfor kan det forekomme paradoksalt, at ministeren halvanden uge efter det rekordbillige tilbud fik et folketingsflertals velsignelse til igen-igen at bremse udbygningen med solceller. Ikke mindst set i lyset af, at resten af verden bygger solcelleparker i et rasende tempo.
Den umiddelbare forklaring på indgrebet er selvfølgelig, at politikerne vil sikre sig mod ekstraregninger for den grønne omstilling.
Men bagved finder vi historien om et lidt tilfældigt politisk mål for udbygningen og en støtteordning for solcelleteknologien, der fastholder den i en marginal rolle, og som slet ikke har formået at høste gevinsten af en markant billiggørelse på området de seneste fem år. Tværtimod.
Mindst fem gange siden 2011 har politikerne grebet ind i støtteordningerne – flere gange overnight – når myndighederne pludselig har opdaget, at solcellerne atter er faldet i pris, og en støtteordning er blevet for favorabel.
Disse indgreb har haft katastrofale følger for de få virksomheder, der har vovet at satse på at etablere solcelleanlæg i Danmark, og som aldrig er blevet nogen stærk faktor i den danske energiverden.
Læs resten af artiklen her
