Fra Ingeniøren:
Hollandske forskere har udviklet en metode, der bringer os et skridt tættere en fremtid med farverige og effektive solpaneler, der falder ind i landskabet og byen.
Solceller har et enormt potentiale til at levere vedvarende energi. Men mens nogle mennesker glædes over marker og hustage plastret til med sorte og blå paneler, græmmes andre over, at vedvarende energi kan synes så grimt.
Det er blandt andet derfor, at Elon Musks solcellefirma fremstiller tagsten med indbyggede solceller, mens andre udvikler bøjelige og tynde solceller, der let f.eks. kan integreres i vinduer.