Grøn energi til byggeplads og hospital i Gødstrup. Etablering af en energipark bliver en vigtig del af supersygehusets grønne profil.
Med et areal på cirka 145.000 kvadratmeter kommer det nye hospital i Gødstrup, Vestjylland til at bruge rigtig meget energi. For selv om der bygges efter BR2020-kravene, er driften af et hospital stadig meget energitung.
Lige ved siden af den travle byggeplads ligger et areal på cirka halvanden hektar. Her er det planen, at et stort solcelleanlæg og to husstandsmøller skal sørge for at forsyne det sygehuset med grøn energi.
Samtidig viser prøveboringer, at der er gode forudsætninger for et grundkølevandsanlæg.
Vind og sol
Etablering og planlægning af den kommende energipark bliver en vigtig del af det kommende hospitals grønne profil med kombinationen af solceller og to husstandsvindmøller.
– Vi ved ved endnu ikke, hvem der skal levere solcellerne, men de kommer i udbud på et tidspunkt. Jeg kan dog sige så meget, at det drejer sig om 4.300 kvadratmeter solceller, udtaler bæredygtighedskonsulent Thomas Jørgensen.
Læs artikel her