Danmark er rigtig langt med den grønne omstilling. Vi er et af de førende lande i verden og har som mål at være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Det er der dog mange danskere, der ikke ved. Den manglende viden om omstillingen er en udfordring, mener energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Ny kampagne fra Energistyrelsen skal give danskerne mere viden om omstillingen.
Den grønne omstilling gavner klima og miljø, den sikrer, at vi har strøm i kontakten og at vores biler kan køre, og den er med til at skabe økonomisk vækst. Omstillingen til vedvarende energi er derfor en af de vigtigste – og mest omfattende – omstillinger, vi som samfund er i gang med. Ny undersøgelse peger dog på, at danskernes viden om omstillingen er begrænset.
For energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt er det problematisk, at borgerne ikke ved, hvad omstillingen går ud på. Han lancerer derfor kampagnen NY ENERGI, der har til formål at fortælle danskerne om omstillingen.
Kilde: Energistyrelsen
Læs artikel her