Annonce 1

Ansatte hos henholdsvis Energistyrelsen og Energinet.dk flyttes til Esbjerg

Annonce 15

I alt 86 ansatte hos henholdsvis Energistyrelsen og Energinet.dk flyttes til Esbjerg i forbindelse med udflytningen af statslige jobs. Synergier kan gå tabt, men de kan også opnås, lyder det fra én af parterne.

Hos Energistyrelsen drejer det sig om udflytningen af 51 jobs til Esbjerg, mens man hos Energinet.dk sender 35 medarbejdere til Esbjerg. Derudover henter Energinet.dk i Erritsø syv medarbejdere fra koncernens kontor i Ballerup.

Hos Energinet.dk i Erritsø har man før været med til en udflytning – det var i 2005, da selskabets aktiviteter blev flyttet fra København til Erritsø. Og nu rykker man altså endnu længere mod vest.

– Vi skal flytte en række myndighedsopgaver, administrative opgaver, forskning med videre til en ny klynge, der dannes sammen med Energistyrelsen i Esbjerg. Det er bl.a. solcelleadministration, forskning, myndighedsopgaver i forbindelse med vindmølleordninger, skriver kommunikationsansvarlig hos Energinet.dk Jesper Nørskov Rasmussen i en mail.

Kilde: Energi-Supply
Læs artikel her

Annonce 16