Annonce 1

Solcelleejere går tomhændede fra erstatningssager

Annonce 15

Fra Ingeniøren

Danske Solcelleejere oplever, at leverandøren er gået konkurs i over halvdelen af alle erstatningssager. Det efterlader ejeren med regningen.

Mange ejere af solcelleanlæg risikerer selv at komme til at hænge på regningen, hvis effektiviteten i deres anlæg daler på grund af dårlig kvalitet. Det skyldes, at mange danske leverandører, som opstod under boomet i 2011-2012, i mellemtiden er gået konkurs.

Foreningen Danske Solcelleejere forudser en stigning i antallet af erstatningssager i de kommende år, i takt med at de solcellepaneler, der blev købt under boomet i 2011-2012, ældes, og det åbenbarer sig, om kvaliteten var i orden.

I løbet af det seneste år har Danske Solcelleejere, der er en forening på 100 medlemmer, haft 20 erstatningssager. I over halvdelen af dem var leverandøren gået konkurs.

»Desværre er størstedelen af leverandørerne gået konkurs, og så får man ikke en erstatning,« konstaterer foreningens formand, Michael Hvitfeldt.

Læs artiklen her

Annonce 16