Danske Solcelleejere har i dag sendt følgende kommentar til Energitilsynet vedr. ændringerne af Energinet.dk’s tarifering af elkunder med nettoafregnet egenproduktion
I forbindelse med at Energitilsynet skal godkende metodeændringen af Energinet’s ny ændring af tarifer af installationstilsluttede egenproduktionsanlæg, vil vi anmode om at Energitilsynet at vurdere om Energinet.dks argumentation for indførelse af net- og systemtarif er i overensstemmelse med principperne fastsat i elforsyningsloven.
Energinet.dk skriver følgende i deres høringssvar til de Danske Solcelleejere:
- Det fremgår af elforsyningslovens (EFL) § 73, at prisfastsættelse af ydelser skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier, i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier (elforbrugere) giver anledning til. EFL giver ikke mulighed for at dispensere fra, at elkunder med solcelleanlæg kan udelades fra at betale til de ydelser, som de modtager fra elnettet.
- Nettariffen dækker omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet, og systemtariffen dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet.
- Kravet til kapacitet og forsyningssikkerhed i elnettet er det samme, uanset hvor mange solcelleanlæg, husstandsvindmøller, værker m.fl., der er opstillet i det danske elsystem. Omkostninger til at drive og vedligeholde elnettet samt sikre den nødvendige forsyningssikkerhed afhænger ikke af, om disse anlæg producerer strøm.
- Elkunder med nettoafregnet egenproduktion bruger nettet, både som forbruger med maksimal forbrugsbelastning, når anlægget ikke producerer, og som producent, når overskydende produktion skal lagres i elnettet. Elkunder med nettoafregning giver derfor anledning til de samme omkostninger som øvrige forbrugere og producenter, som ikke kan nettoafregne.
- Den nye tarifering betyder, at afregningsgrundlaget for betaling til Energinet.dk fra 2017 skal baseres på bruttolevering fra nettet (M3-målingen) i stedet for den hidtidige opgørelse ved installationstilslutning for års- og timenettoafregnede (M3-M2) eller for direkte tilsluttede anlæg med time nettoafregning (M3-M1).
Danske Solcelleejere mener ikke at Energinet.dks net- og systemtarif, som pålægges nettoafregnede egen producenter i afregningsgruppe 1, 2 og 6 er fastsat efter rimelige, objektive og ikke diskriminerende kriterier af følgende grund:
Produktion fra solcelleanlæg tilsluttet distributionsnettet aflaster transmissionsnettet, da produktionen forbruges inden det leveres til transmissionsnettet. Dermed bør egen producenter sidestilles med en energibesparelse, som ikke pålægges yderligere omkostninger til drift og vedligehold af transmissionsnettet.
Vi opfordrer derfor Energitilsynet til bede Energinet.dk om en redegørelse for dette.
Vores opfattelse bakkes op af Dansk Energi, som skriver følgende ved tolkning af § 73 i elforsyningsloven i deres anmeldelse af ny tarifering:
Den fastsætter de overordnede rammer for virksomhedernes tarifering. Fastlæggelsen af tariferingsprincipperne og opbygning af tariferingsmodellen tager udgangspunkt i følgende målsætninger:
- Omkostningsægthed/rimelighed: Den enkelte kunde skal dække de omkostninger han giver anledning til i nettet. En kunde bør hverken betale mere eller mindre end de omkostninger, vedkommende påfører forsyningsvirksomheden ved sin tilslutning og tilstedeværelse som kunde, samt omkostninger i forbindelse med den leverance, som vedkommende modtager, samt et rimeligt bidrag til virksomhedens overskud inden for den udmeldte indtægtsramme.
- Hver kunde skal gennem sin betaling alene bidrage til den del af anlægget og administrationen, der er nødvendig for at forsyne vedkommende med elektricitet. Således vil en C-kunde eksempelvis skulle være med til at bidrage til anlæg på 60-50 og 10 kV. Samtidig skal C-kunden bidrage til anlæg på 0,4 kV niveau. Dette princip benævnes ”vandfalds-princippet”. – Kollektivitet: Det er samtidig et mål, at forbrugerne i et vist omfang bærer omkostningerne til nettet kollektivt, således at alle forbrugere betaler det samme uanset hvor mange km net den enkelte har behov for at få leveret elektricitet.
- Enkelthed: Tariferingen skal i videst mulige omfang ske på et enkelt og gennemskueligt grundlag
- Mulighed for incitamentsskabende prissignaler: Der skal være mulighed for at anvende prisstrukturer til at tilvejebringe prissignaler til kunder, der signalerer at de fremadrettede omkostninger afhænger af den samlede belastningsgrad i nettet. Ved fastlæggelse af tarifberegningsmodellen er der med udgangspunkt i ovenstående målsætninger foretaget en række valg, der afspejler en balance mellem ovenstående målsætninger. Således er metoden bygget op omkring en afvejning mellem rimelighed/omkostningsægthed for den enkelte kunde over for principperne om kollektivitet og enkelthed i tariferingen som helhed.
- Samlet set udmønter tarifberegningsmodellen lovgivningens krav om prisfastsættelse efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte kundegrupper giver anledning til.
Energinet.dks tariffer derfor bør stille alle kunder lige i forhold til at dække omkostningerne til at drive transmissionsnettet. Ud fra de nuværende principper for tarifering, er er det ikke rimeligt at på solcelleejere en ekstra udgift, som set fra transmissionsnettet er at sidestille med en energibesparelse.
Energinet’s transmitionssystem operer fra 132 KV til 400 KV. Derimod findes der ingen sikker dokumentation for, at en C-kunde med VE produktion og egetforbrug skulle belaste transmitionssystem lige så meget som en uden egen produktion.
Vi ser Energinet’s nye tarifmodeller og nuværende tarifmodel over for C-kunder er i strid grundprincippet i Ellovens § 73, hvor der står skrevet
- Den enkelte kunde skal dække de omkostninger, han giver anledning til i nettet.
- En kunde bør hverken betale mere eller mindre end de omkostninger, vedkommende påfører forsyningsvirksomheden ved sin tilslutning og tilstedeværelse som kunde, samt omkostninger i forbindelse med den leverance, som vedkommende modtager, samt et rimeligt bidrag til virksomhedens overskud inden for den udmeldte indtægtsramme.
- Hver kunde skal gennem sin betaling alene bidrage til den del af anlægget og administrationen, der er nødvendig for at forsyne vedkommende med elektricitet.
Det kan derimod dokumenter, at min. 48.25 % (13359 GWh fra Elproduktion i 2015) af den vedvarende strøm fra husstandsmøller og solcelleanlæg produceres på 400V elnettet og landvindmøller og decentrale værker på 10KV/ 60KVelnettet og derfor operer udenfor energinets transmission nettarif og system nettarif område. Samtidigt med at der sendes strøm op i Energinets netværk nu om dage og ikke at el kun kommer fra Energinets transmissions net. Trods disse faktorer bliver alt strøm, som kommer ind i elmåler til forbrugerne pålagt en transmission Nettarif og system nettarif på 0,082 Kr. pr. KWh. Den samlet fortjeneste er i så fald på ca. 812.210.000 kr. som forbrugerne har betalt for meget i 2015, og disse tal vil i fremtiden sammen med udvidelsen af vedvarende energi kun blive højere, som tarifmodeller anvendes i dag.
Derfor kan vi på ingen måde acceptere, at egen producenter skal være med til, at betale for en nettarif, som skal dække omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet hos Energinet gennem deres transmission nettarif og system nettarif.
Vi henholder sig til, at en solcelleejer i dag bidrager med nettarif til elnettet på 400 V, 10, 25 og 60-50 kV. i forbindelse med deres betaling til Rådighedstarif, Nettarif og abonnementet til nethandelsselskaberne.
Hvis vi mod forventning ser, at Energitilsynet med denne dokumentation skulle godkende Energinet´s tarifmodel.
Kan vi i værste fald se os nødsaget til at få alle tarifmodellerne, som er blevet pålagt c-kunder (forbrugere med VE produktion og egetforbrug) i de seneste år prøvet ved domstolene. Vi anser at flere af tarifmodellerne for ikke har være ordentlig gennemarbejdet, omkostningsægte og dokumenteret.
Derfor vil de ikke være i overensstemmelse med elloven §73 i forhold C-kunder (forbrugere med VE produktion og egetforbrug).
Danske Solcelleejere vil derfor opfordre Energitilsynet til, at oprette en arbejdsgruppe og invitere relevante parter på området til i fællesskab, at finde frem til en rimelig og reel tarifmodel for det danske elnet. Så det kan afspejle de reelle omkostninger til tarifferne, da de i dag ikke er udarbejdet som omkostningsægte tarifmodeller.
