Annonce 1

Er Ministernes udtagelser om PSO-afgiften var erklæret ugyldig – eller, ulovlig – fra EU’s side«, vi har haft en pligtopgave – at afskaffe PSO-afgiften var det misvisende

Annonce 15

Fra FT. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Lars Chr. Lilleholt

Folketingsmedlem Christian Poll (ALT) har den 5. december 2016 stillet mig følgende spørgsmål S 366, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. S 366:
Mener ministeren, at det er korrekt, når henholdsvis Lars Løkke Rasmussen, Jacob Jensen, Claus Hjort Frederiksen har udtalt følgende: »PSO-afgiften var i strid med EU’s regler« (Lars Løkke Rasmussen), »PSO-afgiften var erklæret ugyldig – eller, ulovlig – fra EU’s side«, »vi har haft en pligtopgave – at afskaffe PSO-afgiften« (Jacob Jensen), »det er en bunden opgave at vi skal finde noget der erstatter PSO-systemet« (Lars Løkke Rasmussen), og »Den er blevet underkendt (…) det har bragt os i en tvangssituation« (Claus Hjort Frederiksen)?

Svar
Kommissionen har vurderet, at det danske PSO-system ikke er foreneligt med EU-traktaten, da det diskriminerer udenlandske producenter af vedvarende energi. Dette har Kommissionen bekræftet i et dokument tilbage fra september 2014.

Der blev derfor i 2014 fundet en midlertidig løsning på EU’s kritik af PSO-systemet, der gælder for 2015 og 2016 under forudsætning af, at der skulle findes en langsigtet løsning på problemet.

Dertil har Kommissionen i perioden efter 2014 kun midlertidig godkendt danske VE-støtteordninger med henvisning til, at der fra 2017 skal være fundet en finansiering, som er i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 30 og 110. Det faktum, at EU-Kommissionen kun har godkendt vores støtteordninger midlertidigt, understreger med al tydelighed, at Kommissionen har anset vores nuværende PSO-finansiering for traktatstridigt.

Fra dansk side har man siden 2014 indgået i en tæt dialog med Kommissionen om at finde en langsigtet løsning fra 2017. Denne proces har betydet, at Kommissionen formelt ikke har rejst en traktatkrænkelsessag mod Danmark ved EU-domstolen for at få erklæret det nuværende PSO-system traktatstridigt.

Fra dansk side har man fundet det mest hensigtsmæssigt at finde en midlertidig løsning med Kommissionen med det formål at stille Danmark i en bedre forhandlingssituation og således undgå en formel traktatkrænkelsessag ved EU-domstolen. En sådan sag vil formentlig kunne have haft betydelige konsekvenser for ikke alene den danske VE-støtte generelt, men også for de danske VE-støttemodtagere (borgere og virksomheder), der gennem årene allerede havde modtaget VE-støtte, og som kunne risikere at skulle tilbagebetale tidligere modtaget støtte, hvis PSO-systemet blev fundet traktatstridigt. En retssag, der typisk tager adskillige år, ville desuden kunne have haft den effekt, at al udbetaling af VE-støtte i Danmark ville være sat i bero i hele den periode, som retssagen ville tage pga. risikoen ved at udbetale støtte, der kunne være ulovlig.

Der har i dialogen med Kommissionen været en gensidig forståelse mellem Danmark og Kommissionen om, at Danmark skulle sikre, hvordan det danske PSO-system – og dermed finansieringen af støtte til vedvarende energi – fremadrettet blev bragt i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 30 og 110.

Det er således korrekt, at Danmark har haft en bunden opgave med at finde en langsigtet løsning, således at der fortsat kan blive udbetalt støtte efter den 1. januar 2017.

Der har siden 2014 løbende været dialog med Kommissionen om, hvordan det danske PSO-system fremadrettet kan bringes i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 30 og 110.

Der har fra Kommissionens side været peget på flere mulige løsninger, som kunne anvendes. Disse løsninger har alle været vurderet og indgået i arbejdet med at finde en dansk løsning. Helt konkret er der tale om følgende fire mulige løsninger:

  • Åbning af PSO-støtteordninger over for udlandet
  • Finanslovfinansiering
  • VE-certifikatmarked
  • Enhedsgebyr differentieret på spændingsniveau

Energiforligskredsen har været inddraget i hele processen og de forskellige løsningsmodeller er forelagt for energiforligskredsen tilbage i foråret 2015.

Dertil har både tidligere ministre og jeg været i samråd og afgivet svar til Folketinget, hvori det har fremgået, at der har været flere løsningsmodeller.

Der har således i hele processen været åbenhed omkring, at der skulle findes en løsning, hvor man enten kunne afskaffe PSO-systemet eller foretage justeringer i PSO-systemet i form af en åbning af PSO-støtteordninger over for udlandet.

Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt

Kilde

Annonce 16