Fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet:
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål A:
“Ministeren anmodes om en drøftelse af lovforslaget.”
Det talte ord gælder.
Ministerens svartale:
Tak for spørgsmålet.
Jeg vil også gerne starte med at sige, at det ikke er en optimal arbejdsbetingelse.
Jeg vil til gengæld også sige, at medarbejderne i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har arbejdet på højtryk – rent faktisk natten over – for at få disse ting bragt 100 pct. på plads. Der har været brug for at indhente en række oplysninger.
Jeg beklager dybt, at det har taget tid, men der har været meget, meget kort tid at arbejde i, og jeg må sige, at jeg har stor respekt for den indsats, der er ydet – ikke mindst af de to, der sidder ved siden af mig her (Kontorchef, Kasper Wrang og fuldmægtig, Jørn Kuhlen Gullach red.), som ikke har sovet siden.
Bare lige så man er klar over, at vi er nødt til at være 100 pct. sikre på, at de informationer, der bliver givet her, og det her bliver håndteret 100 pct. korrekt. Det er bare for at give udtryk for det. Jeg vil godt beklage.
Jeg kender selv situationen, men jeg synes, det er vigtigt også at understrege, at der er blevet gjort alt, hvad der var i vores magt for at give informationerne, men også være sikker på at de informationer, der blev givet og de oplysninger, der skulle indhentes ikke mindst fra Energinet.dk, de var og er korrekte.
Omstændighederne har tvunget os til at handle hurtigt. Jeg håber, at I alle har modtaget den redegørelse, som jeg har oversendt til udvalget her for kort tid siden. Jeg forventer ikke, at I har kunnet nå at orientere jer i redegørelsen, så jeg vil gerne sørge for at gennemgå hovedpointerne i min samrådstale.
Sagen er, at Energinet.dk har modtaget et meget stort antal ansøgninger på en overgangsordning for sol. Det nævnte jeg på talerstolen i fredags under 2. behandlingen af L 91.
Lad mig starte med at forklare lidt baggrund om overgangsordningen for sol. Jeg vil også gerne forklare sammenhængen til den støtteordning til sol, som vi lukkede med hastelovningen den 3. maj 2016.
Men først: Hvem er det, der kan modtage støtte under støtteordningen for sol, hvor disse mange ansøgninger pludseligt er kommet ind?
Støtteordningen blev oprettet i 2015, da man ændrede ansøgningsproceduren for bl.a. 60-40-ordningen til solceller. Der blev lavet en ansøgningsprocedure, hvor ansøgerne fremadrettet skulle have et tilsagn, før de påbegyndte deres projekt inden 1. juli 2015.
Der blev i den forbindelse oprettet en overgangsordning for de personer, som havde handlet i tillid til den tidligere gældende lov, og som allerede havde påbegyndt et projekt.
For at få støtte under overgangsordningen, skal man opfylde følgende krav:
- Ansøgeren skal have påbegyndt sit projekt inden 1. juli 2015. Dette er vigtigt, så jeg gentager: Der er tale om projekter påbegyndt inden 1. juli 2015.
- Nettilslutningen skal være sket efter den 1. januar 2016.
- Det forhold, at anlægget først er nettilsluttet efter 1. januar 2016, skal ikke kunne tilregnes ejeren af anlægget.
- Der kan være tale om forhold som pludselig opstået mangel på fysiske komponenter til tilslutningen eller lignende uforudsete forhold, som gør, at nettilslutning ikke kan nås. Det kan også være forhold som lang behandlingstid for en klage til Naturklagenævnet. Det afgørende er, om der efter Energinet.dk’s vurdering er tale om forhold, som ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Det kan også være lang sagsbehandlingstid i kommunen.
Lad mig så forklare sammenhængen til den støtteordning til sol, som Folketinget ophævede med hastebehandlingen den 3. maj 2016. Den ophævede støtteordning blev oprettet i 2015, da man ændrede ansøgningsproceduren for bl.a. 60-40-ordningen til solceller. Der gjaldt for denne tilsagnsordning, at ansøgerne skulle have et tilsagn, før de påbegyndte deres projekt.
Lidt firkantet sagt kan jeg forklare forskellen med, at vi i maj 2016 lukkede den tilsagnsordning, der gjaldt for projekter, som ikke var påbegyndt, og hvor man derfor skulle søge om tilsagn først. Om-vendt gælder overgangsordningen for projekter, der var påbegyndt før 1. juli 2015.
Lad mig nu forklare om de ansøgninger, der er kommet ind på overgangsordningen. Energinet.dk oplyste i fredags til mit ministerium, at man pr. 15. december 2016 havde modtaget 44 ansøgninger svarende til ca. 1.660 MW på overgangsordningen fra 2015 vedrørende 60-40-ordningen til solcelleanlæg. Det skal sammenholdes med, at der i forvejen kun er truffet positive afgørelser på overgangsordningen for 7,9 MW.
Jeg har tilsendt en redegørelse til udvalget, der nærmere forklarer omstændighederne om de ca. 1.660 MW. Jeg vil også gerne her knytte nogle ord til ansøgningerne.
Lad mig dog først understrege, at jeg på ingen måde har mulighed for at påvirke sagsbehandlingen i Energinet.dk. Der er et armslængdeprincip til Energinet.dk, og så længe der er et lovgrundlag at administrere efter, er Energinet.dk forpligtet til at følge dette. Så jeg må, kan og vil ikke påvirke sagsbehandlingen.
Energinet.dk har søndag den 18. december 2016 oplyst følgende til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om de 44 ansøgninger, der er kommet fra en enkelt ansøger:
- 1. Der er 25 ansøgninger svarende til 1.037 MW. I disse sager er der intet nyt. Energinet.dk forventer, at ny sagsbehandling vil føre til afvisning af ansøgningerne.
- 2. Der er ny dokumentation i 3 sager, hvor ansøger har ansøgt kommunen i 2016 svarende til 108 MW. Denne dokumentation ændrer ikke på Energinet.dks vurdering af, at ansøgningerne skal afvises.
- 3. Der er fremkommet ny dokumentation i 16 sager, svarende til 508 MW. Denne dokumentation skal nærmere vurderes, før der kan træffes afgørelse.
Energinet.dk har tidligere forholdt sig til lignende dokumentation i en vejledende udtalelse, hvor konklusionen var, at betingelserne for opnå pristillæg ikke var opfyldt. Det er derfor på det foreliggende grundlag Energinet.dk’s vurdering, at den ny dokumentation i de 16 sager heller ikke vil opfylde betingelserne for at opnå pristillæg. Det kan dog ikke udelukkes, at der ved yderligere sagsbehandling fremkommer nye vinkler eller nyt i sagerne, der kan påvirke sagernes udfald.
Så kort fortalt: Vi har ikke sikker viden om, hvorvidt der vil blive truffet afgørelse om pristillæg i disse sager, og det gør mig bekymret.
Jeg kan oplyse, at Energinet.dk også har forklaret, at samtlige an-søgninger omhandlende de ca. 1.660 MW kommer fra én aktør. Der kan ikke oplyses om navnet på aktøren og der kan ikke gås nærme-re ind i sagsbehandlingen på grund af armslængdeprincippet.
Hvis ansøgningerne opfylder kriterierne for at være omfattet af overgangsordningen, er Energinet.dk under de nuværende regler forpligtet til at træffe en afgørelse, der betyder, at ansøger får ret til pristillægget.
Såfremt ansøgningerne vil være berettiget til at opnå pristillæg efter overgangsordningen, og Energinet.dk træffer en afgørelse inden årsskiftet, vil anlæggene og støtten ikke blive ramt af den suspension, der foreslås med L91.
[Støtteudgiften til 1.660 MW sol]
Jeg vil også gerne kort forklare hvilken støtte, der ydes til solcelleanlæg på overgangsordningen. Godkendte anlæg på overgangsordningen vil modtage et pristillæg, som fastsættes således, at støtten og markedsprisen på el tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de efterfølgende 10 år.
Da støttebehovet er afhængigt af elprisen, er der stor usikkerhed om det reelle støttebehov, da det afhænger af udviklingen i elpriserne.
Det samlede skøn over støtteudgiften, hvis alle ansøgningerne svarende til 1.660 MW godkendes, er groft estimeret til at udgøre ca. 4,5 mia. kr. over støtteperioden. Der er stor usikkerhed om skønnet.
Støtteudgiften vil ikke påvirke opkrævningen af PSO. Det skyldes, at al støtte til fremstilling af elektricitet fra solceller finansieres over finansloven.
Hvor står vi så henne politisk med denne sag? Vi har tidligere op-hævet en støtteordning til sol på grund af uhørt store ansøgninger, og spørgsmålet er, om vi bliver nødt til at gøre det igen.
Jeg synes det er en svær beslutning. Det vil jeg gerne indrømme. På den ene side er der risikoen for en enorm ekstraudgift ved støtteordningen. 1.660 MW koster 4,5 mia. kr. Og hvis det er langt mindre, som måtte blive realiseret, er der fortsat tale om en udgift langt ud over forventet. En ufinansieret udgift. Meldingen fra Energinet.dk var: ” Det kan dog ikke udelukkes, at der ved yderligere sagsbehandling kommer nye vinkler eller nyt i sagerne, der kan påvirke sagernes udfald.” Det kan vi ikke sidde overhørig. Det vil være uansvarligt.
Omvendt er jeg godt klar over, at der er tale om et indgribende ændringsforslag. Der kan være en række personer, som før 1. juli 2015 har investeret i tiltro til gældende regler, og som derfor vil blive økonomisk belastet ved ændringsforslaget. Det ærgrer mig. Og jeg skal være den første til at beklage det.
Jeg håber samlet set, at I er enige med mig i, at der er behov for at fremsætte et ændringsforslag, som suspenderer overgangsordningen for sol hurtigst muligt.
Vi må efterfølgende i begyndelse af det nye år tage stilling til, hvad der skal ske med overgangsordningen. Jeg kan godt se for mig, at vi genanmelder ordningen til EU-Kommissionen, men det er med den klare forudsætning, at der skabes et loft over ordningen. Der skal dæmmes op for en ukontrolleret udbygning på området. Det kan godt være, at vi så i givet fald må lave et nyt lovforslag, men det må vi se på.
Tak for ordet.
Kilde
Danske Solcelleejeres synspunkt på dette.
Vi kan fra Danske solcelleejere kun se dette, som er sørgelig undskylsning fra Energi-, Forsynings- og Klimaministerens side for, at lukke ned for alt støtte til solceller i Danmark.
Han har tidligere på måneden lige godkendt Kriegers Flank på 600 MW, hvor ekstraudgift ved støtteordningen er på 11,16 mia. kr., han siger at opsætningen af de 1600 MW har ekstraudgift ved støtteordningen på 4,5 mia. kr., en forskel på 2.6 gange af strømeffekten.
Dette svare med den tildelte støtte ordning og -periode, der er gældende for solcelleenergi med en støttet i 17.145 fuldlast timer over 20 år til en kostepris på 8.617,50 kr. pr. KWh og for vindmølleenergien med støttet i 50.000 fuldlast timer over 12 år til en kostpris på 18.600 kr. pr. KWh.
Dette må vi se som en betragte samfundsøkonomisk bedt af format og med en stor forfordeling af Vindstrøm i det danske samfund.
