Fra Dansk Energi
Manglende afklaring af, hvordan årsafregnet solcelle-el skal håndteres i et marked med timeafregning, har længe udsat muligheden for timeafregning for privatkunder. Sagen er endnu ikke nået til ministeren, men Dansk Energi håber på en hurtig sagsbehandling, så timeafregning for private kan blive en realitet fra midten af 2017.
Uddrag fra artiklen:
Udfordringen er, at der skal findes en model for de årsafregnede solcellekunder, inden timeafregningen kan indføres for privatkunder generelt. Solcelleejerne afregnes i dag én gang om året, hvor deres forbrug og produktion til nettet gøres op. Det er en god ordning for solcelleejerne, hvis deres forbrug og produktion går i nul, idet de så undgår afgifter og betaling af nettarif. Men for at systemet skal fungere smidigt og ubureaukratisk skal de årsnettoafregnede solcelleejere timeafregnes for selve strømmen.
Dansk Energi anbefaler derfor en løsning, hvor alle kunder timeafregnes – også solcelleejerne. Kamilla Thingvad siger:
– Med vores forslag vil solcelleejerne få samme timeafregning som alle andre kunder. De mister den fordelagtige årsafregning af energien og bevarer den lukrative årsafregning for den del af elregningen, som vedrører elafgiften. Det vil måske koste dem lidt, men det må være prisen for, at vi alle kan komme videre og få fuldt udbytte af de muligheder, som timeafregningen giver. Vi mener det er den rigtige og mest effektive løsning.
Læs hele artiklen her