Danske Solcelleejere gør klar til kampen mod uretfærdighederne behandling af solcelleejerne.

Danske Solcelleejere har nu modtaget retur svar fra Energitilsynet (kan læses nederst på siden) med hensyn til elmålermetoden og tarifmodel 2.0.

Energitilsynet har givet foreningen af Danske Solcelleejere ret i, at der hersker en ulovlig praksis for opkrævning af tariffer pga. målemetoden. Men der er ikke sat en tidsfrist for ophør med ulovlighederne, ligesom der ikke er sat krav til at finde en løsning hurtigst muligt.

Energinet har derved valgt at tilsidesætte den diskriminerende adfærd , som findes i henhold til ellovens §73 or EU´s eldirektiv, som siger at forbrugeren skal behandles rimelig, objektiv og ikke diskriminerende.

Hvis vi ikke gør noget nu, vil den ulovlige opkrævning fortsætte.

Vi har derfor i bestyrelsen i Danske Solcelleejere bestemt, at vi gerne vil føre sagen videre i systemet.

Energisektoren skal overholde L 162 afsnit 3.2.1.2 tilbage fra 17. marts 2010, som beskriver:

• Punkt 1 “Den årlige opgørelse sker enten ved anvendelse af en elmåler, der kan »løbe baglæns», når der er overskudsproduktion, eller ved en separat måling af henholdsvis den el som leveres fra nettet og til nettet, hvorefter nettoforbruget er forskellen mellem de to målte værdier.”
• Punkt 2 “Med solcelleordningen er ejeren altså i modsætning til alle andre fritaget for at betale energiafgifter af den el som leveres til nettet og som efterfølgende modregnes i forbruget, hvorfor der kun betales afgifter mv. af nettoforbruget. Værdien af produktionen svarer således til de sparede omkostninger inklusiv afgifter, tariffer mv. til køb af en tilsvarende el mængde. Værdien af solcelleproduktionen er således også afhængig af producentens eget elforbrug.”

Ellers er de danske forbrugere blevet vildledt af de offentlige myndigheder så som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Energi Styrelsen og Energinet Lov om markedsføring:

Vildledende og utilbørlig markedsføring

• 3. Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.

Stk. 2. Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt.

Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for specifikke former for markedsføring, som i medfør af EU-regulering under alle omstændigheder anses for at være urimelige i forbrugerforhold.

 

Da vi ikke har økonomi til  at føre en så stor sag alene, er vi nødsaget til at bede solcelleejerene i Danmark om at bidrage til sagen hvis den skal føres.

Vi forventer at sagsfremstillingen kommer til at koste op til 300.000 kr. måske mere, for at samle alt materialet hos en Advokat. Dette beløb kan samles ved at vi laver et fælles søgsmål, for derefter at dele udgiften, som for solcelleejere på virksomhedsordningen er fradragsberettiget eller ved at vi kan forene de tusindvis af solelleejerne i foreningen.

Vi forventer at få fri proces ved domstolene.

I dokumenter udsendt fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet står følgende.

Kun gældende for årsbasseret solcelleejere: En solcelleanlægsejer kan dermed populært sagt  »lagre« overskydende produktion på nettet. Med den eksisterende solcelleordning opgøres det efter et år, hvor meget der netto er leveret fra eller til nettet, svarende til den normale forbrugsaflæsningsperiode.

Vedr. målemetode: Den årlige opgørelse sker enten ved anvendelse af en elmåler, der kan »løbe baglæns», når der er overskudsproduktion, eller ved en separat måling af henholdsvis den el som leveres fra nettet og til nettet, hvorefter nettoforbruget er forskellen mellem de to målte værdier.

Vedr.: Elafgift, Tariffer mv. og PSO: Med solcelleordningen er ejeren altså i modsætning til alle andre fritaget for at betale energiafgifter af den el som leveres til nettet og som efterfølgende modregnes i forbruget, hvorfor der kun betales afgifter mv. af nettoforbruget. Værdien af produktionen svarer således til de sparede omkostninger inklusive afgifter, tariffer mv. til køb af en tilsvarende el mængde. Værdien af solcelleproduktionen er således også afhængig af producentens eget elforbrug.

Der findes også et dokument gældende for årsbasseret og time afregnede solcelleejere: Nettoafregning betyder, at ejeren af et solcelleanlæg gratis kan bruge den strøm, han selv producerer uden at blive pålagt tariffer, afgifter og moms. Herved sparer anlægsejeren ca. 2 kr./kWh.

I Dokumenter udsendt fra Energi Styrelsen står følgende:

I Dokument fra november 2012 Nuværende støtte Den nuværende støtte til den elproduktion som anvendes af i husholdningerne i form af fritagelse for afgifter, tariffer og moms udgør i dag typisk omkring 1,65 kr./kWh ud af en samlet elpris på ca. 2 kr./kWh, jf. tabel.

I dokument fra november 2012

El fra små vedvarende energi (VE)-anlæg, som forbruges af producenten selv, er under årsbaseret nettoafregning fritaget for betaling af afgifter, nettariffer, PSO-tarif og moms. Herved bliver værdien af produktionen for anlægsejeren lig med de sparede omkostninger til køb af el, hvilket i dag typisk er godt 2 kr./kWh. Heraf udgør fritagelsen for betaling af afgifter mv. ca. 165 øre/kWh inklusiv moms.

I Dokument udsendt fra Energinet: retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter, Nye retningslinjer udgivet med bekendtgørelse 804 af 28/06-2010 står følgende:

Afregningsgruppe 1-2:

Betaling af Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif, Som for anlæg i gruppe 1 betaler egenproducenten Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif af nettolevering fra net. Aftagepligtig produktion er fritaget for Energinet.dks nettarif(produktion).

Afregningsgruppe 3:

Betaling af Energinet.dks nettariffer og systemtarif

Som for anlæg i gruppe 1 og 2 betaler egenproducenten Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif af nettolevering fra net. Egenproducenten betaler via PBA Energinet.dks nettarif(produktion) af den del af nettoleveringen til net, der ikke er aftagepligtig.

Afregningsgruppe 4:

Betaling af Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif, Som for anlæg i gruppe 4 betaler egenproducenten Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif af bruttolevering fra net. Egenproducenten skal af gode grunde ikke betale Energinet.dks nettarif(produktion).

Afregningsgruppe 5:

Afregningsgruppe 6:

Man kan sige, at egenproducenten “låner” det kollektive elforsyningsnet i løbet af afregningsperioden til opbevaring af elektricitet i de tilfælde, hvor egenproducenten har overskudsproduktion, som på et andet tidspunkt i løbet af afregningsperioden bruges til at dække eget elforbrug.

I det følgende anvendes ordene i følgende betydning:

• – “Nettolevering til net”: Positiv nettolevering til kollektivt elforsyningsnet fra forbrugsstedet opgjort over afregningsperioden.
• – “Nettolevering fra net”: Positiv nettolevering fra kollektivt elforsyningsnet til forbrugsstedet opgjort over afregningsperioden.
• – “Egenproduktion”: Nettoproduktion minus “Nettolevering til net”:Betaling af Energinet.dks nettariffer og systemtarif: Egenproducenten betaler Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif af nettolevering fra net.
  

  Støt op om vores kamp for at sikre dig som solcelleejere de betingelser som du blev lover da du anskaffede dig dine solceller.

  “VI STÅR SAMMEN”.

  Foreningen kan på den måde også i fremtiden være med til sikre og varetage solcelleejerenes fælles udfordringer i forhold til myndigheder, elselskaber og producenter m.v.

  Kære Dansk Solcelleejere

  Med mails af henholdsvis den 24. november 2016, den 7. december 2016 har du på vegne af ”Danske Solcelleejere” indsendt en række oplysninger til belysning af en målerproblematik, som du forudgående havde rettet telefonisk henvendelse om.

  Med mail af 13. december 2016 har du videre rejst spørgsmålet om suspension af ”tarifmodellen med tilbagegående virkning, da den aldrig har været lovlig i forhold til ”lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love, Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2009-10. Fremsat den 17. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)”.

• Sekretariatet for Energitilsynet har sendt dine mails i høring hos henholdsvis:

Som Sekretariatet for Energitilsynet forstår det, drejer målerproblematikken sig henholdsvis om summationsmålere og 3-fasemålere, der i udgangspunktet begge er i overensstemmelse med funktionskravene i bekendtgørelsen om fjernaflæste målere, nr. 1358/ 2013. De måler imidlertid ikke ens, hvilket giver forskellig afregning i henhold til det bruttoprincip, som er indeholdt i Dansk Energis anbefalede Tarifmodel 2.0., og som netvirksomhederne typisk anmelder som deres metode til fastsættelse af tariffer.

• I fortsættelse af sekretariatets mail af 20. marts 2017 følger hermed svar på ”Danske Solcelleejeres” henvendelse.
• Brev fra Energitilsynet
• Energinet anvender kun disse 2 målemetoder i eksemplet er vist aflæsninger for både 2-vejsmålere og Ferraris målere med tilbageløb.
• I det følgende beskrives alene afregningen af Energinet.dks tariffer. Egenproducenterne skal herudover betale netvirksomhedernes nettariffer og eventuel rådighedsbetaling.

1. Dansk Energi, som har udviklet Tarifmodel 2.0, og som netvirksomhederne i vidt omfang benytter som metodegrundlaget ved deres fastsættelse af tariffer
2. Energistyrelsen, som sammen med Energinet.dk, Dansk Energi og Energitilsynet er ved at undersøge, hvorledes måleforskellen og dermed forskellen i afregning på henholdsvis fasemåling og summationsmåling skal håndteres, og
3. dk, der administrer ordningen om tilsagn om mulighed for nettoafregning efter kapitel 2 i nettoafregningsbekendtgørelsen

Høringen blev efter aftale med ”Danske Solcelleejere” (herefter: foreningen) udsendt med følgende mail:

”Vedlagt fremsendes til udtalelse en henvendelse fra ”Danske Solcelleejere”, der rejser en række spørgsmål, jf. foreningens 3 mails til Sekretariatet for Energitilsynet:

1. En problematik angående anvendelse af bruttoafregning i medfør af Dansk Energis Tarifmodel 2.0 set i forhold til foreningens undersøgelse af netvirksomheders afregning af individuel import/eksport måling og netvirksomheders afregning med summationsmåling, jf. henvendelsen af 24. november 2016
2. Eksempler på konsekvensen for forbrugeren ved anvendelse af de 2 typer målere, henholdsvis 1 faset og 3 faset men med forskellige forbrugsmønstre, jf. henvendelsen af 7. december 2016, som indsendt som svar på sekretariatets uddybende spørgsmål
3. Spørgsmål om, hvorvidt Tarifmodel 2.0 er ulovlig i forhold til nettoafregningsbekendtgørelsen (PSO fritagelsen) samt lovbemærkningerne til 2009/1 LSF 162 om ændringer i el-afgiftens solcelleordning, herunder særligt forslaget om, nettoafregningen på årsbasis. Heri står bl.a, at som følge heraf lægges til grund, at ejere af anlæg baseret på vedvarende energi med en eleffekt på 6 kW eller derunder får mulighed for at »lagre« elektricitet på elnettet i lighed med den gældende ordning for små solcelleanlæg, og der er derfor, ifølge forslaget, ikke krav om fjernaflæst måler, hvormed kritikken af det forslag, der oprindeligt blev sendt i høring, blev imødekommet. jf. henvendelsen af 13. december 2016.”

Dansk Energi svarede den 4. januar 2017, Energistyrelsen svarede den 20. januar 2017 og Energinet.dk svarede den 26. januar 2017. Alle tre høringssvar er her vedlagt, bilag 1-3. De tre høringssvar blev sendt i høring hos foreningen den 30. januar 2017. Foreningen har ikke indsendt bemærkninger hertil.

Sekretariatet for Energitilsynet (herefter: sekretariatet) bemærker særligt, at foreningen den 20. februar 2017 endvidere har modtaget svar på sin henvendelse fra ministeren i samme spørgsmål, hvor det bl.a. fremgår:

” […]Jeg vil imidlertid gerne forholde mig til de forhold, som er nævnt i lovgivningen, nemlig at tarifferne som udgangspunkt skal være rimelige, objektive og ikke–diskriminerende. Dermed skal de enkelte forbrugere via tarifferne betale for de omkostninger, de giver anledning til. Disse principper bunder i EU’s eldirektiv, som jeg i bund og grund synes er rimelige

Der pågår et arbejdet med at udrede den potentielle forskelsbehandling af fasemåling og summationsmåling med deltagelse af Energistyrelsen, Energinet.dk, Dansk Energi og Energitilsynet for at finde ud af, hvorledes forskellen på henholdsvis fasemåling og summationsmåling skal håndteres. Arbejdet forventes færdigt i den nærmeste fremtid, hvorefter Energitilsynet vil tage stilling til, hvorledes målingen skal håndteres.

Jeg har derfor videresendt jeres henvendelse til Energistyrelsen, således at jeres biddrag kan indgå i arbejdsgruppens videre arbejde.[…]”

Sekretariatet skal henholde sig til ministerens besvarelse og tilføjer endvidere nedenfor sekretariatets bemærkninger til de rejste spørgsmål i de 3 mails fra foreningen. I fortsættelse heraf følger kort om Energitilsynets kompetence i forhold til brancheforeningers udstedelse af vejledninger samt netvirksomheders fastsættelse af tariferingsmetoder.

Sekretariatets bemærkninger til de af foreningen rejste spørgsmål:

På baggrund af ovennævnte bemærker sekretariatet følgende til de af foreningen rejste spørgsmål angående måling og angående anmodning om at ”tilbagerulle”:

Ad problematikken angående måling:

Energitilsynet er opmærksomt på problematikken og deltager i Energistyrelsens arbejde med at udrede den potentielle forskelsbehandling mellem fasemåling og summationsmåling. Udover styrelsen og tilsynet deltager også Energinet.dk og Dansk Energi i dette arbejde.

Så snart der er fundet en løsning, vil sekretariatet vende tilbage til foreningen herom.

Ad spørgsmålet om at tilbagerulle Tarifmodel 2.0

Sekretariatet bemærker hertil, at sekretariatet ved sagsbehandling af netvirksomheders anmeldte tarifmetoder, henholder sig til Energitilsynets to tilkendegivelser af henholdsvis 25. marts 2014 og af 23. juni 2015 om Dansk Energis anbefalede tarifmodel.

Med tilkendegivelserne har Energitilsynet taget Dansk Energis anbefalede tarifmodel til efterretning, herunder metoden til afregning af solcelleejere. For de to tilkendegivelser, se nedenstående links.

De to tilkendegivelser indeholder vurderinger af de af branchen valgte tariferingsmetoder for benyttelsen af distributionsnettet (transportbetalingen) og har siden 2014 indeholdt en ændret model for afregning af solcelleejere (bruttoafregning). I 2015 har Energitilsynet tilkendegivet, at modellen fortsat findes i overensstemmelse med elforsyningslovens §§ 73 og 73 b, og tilsynet tog samtidig til efterretning, at en individuel fastsat rådighedsbetaling blev ændret til en fast betaling på 65 kr./år, der er ens for alle.

Sekretariatet finder ikke, at der med henvisning til målerproblematikken er grundlag for at anmode tilsynet om at genvurdere sine tilkendegivelser, så længe spørgsmålet om løsning af målerproblematikken udestår.

Foreningen har endvidere rejst spørgsmålet om, hvorvidt Tarifmodel 2.0 er overensstemmende med nettoafregningsbekendtgørelsen (PSO fritagelsen) samt lovbemærkningerne til 2009/1 LSF 162 om ændringer i elafgiftens solcelleordning, jf. herunder særligt forslaget om nettoafregningen på årsbasis.

Hertil bemærker sekretariatet videre i forhold til de rejste spørgsmål om nettoafregningsbekendtgørelsen og elafgiftsloven:

Ad nettoafregningsbekendtgørelsen:

Det fremgår af § 1 i nettoafregningsbekendtgørelsen:

• 1. Ved nettoafregning efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse fritages en egenproducent helt eller delvis for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet.Bestemmelserne i nettoafregningsbekendtgørelsen er således ikke møntet på metodefastsættelse af de kollektive virksomheders tariffer. Reglerne for metodefastsættelse følger af  §§ 73 og 73 a i loven.Ad elafgiftsloven:Spørgsmål om elafgiftsloven kan i øvrigt henvises til SKAT, som administrerer ordningen. Yderligere spørgsmål om disse regler henvises derfor til SKAT.Metoder til fastsættelse af tariffer følger af elforsyningslovens bestemmelser om tarifering, jf. bestemmelserne i elforsyningslovens kapitel 10, særligt § 73, stk. 1, hvoraf principperne fremgår:
• Ad Metodefastsættelse i henhold til elforsyningslovens tariferingsbestemmelser
• Nævnte lovforslag 162 om elafgiften i forhold til solcelleanlæg angår regler om den afgiftsmæssige behandling af solcelleproduktion, og er således ikke møntet på Elforsyningslovens metodefastsættelse af de kollektive virksomheders tariffer, der følger af §§ 73 og 73 a i loven.
• Spørgsmål om nettoafregningsbekendtgørelsen kan i øvrigt henvises til Energinet.dk, som administrerer ordningen. Yderligere spørgsmål om disse regler henvises derfor til Energinet.dk
• Det fremgår endvidere, at bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i elforsyningslovens §§ 8 a og 8 b, § 28, stk. 3, § 85 a, § 88, stk. 1, og § 90. Sekretariatet bemærker, særligt med henvisning til § 8 a, at bestemmelserne angår afregningen af de kollektive virksomheders afregning af ”offentlig forpligtelser” (PSO).

• 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og til forsyningssikkerhed er tilladt. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.Sekretariatet finder således ikke, at principperne i Tarifmodel 2.0 skal vurderes i henhold til elforsyningslovens særlig bestemmelser om nettoafregning, og ej heller skal vurderes i henhold til lovgivning om elafgifter.Afsluttende bemærkninger om Energitilsynets kompetence på områdetEnergitilsynet fører herefter tilsyn med netvirksomhedernes tarifering af elleverandørerne, og tilsynet træffer afgørelse om netvirksomheders metode for tariferingen af elleverandørerne.Om tariffastsættelsen i øvrigt kan det tilføjes, at netvirksomhedernes model for tarifering af leverandørerne typisk følger anbefalinger fra Dansk Energi, i det omfang disse er taget til efterretning af Energitilsynet.
• Energitilsynet har ved to tilkendegivelser i henholdsvis 2014 og 2015 vurderet de af branchen valgte tariferingsmetoder for benyttelsen af distributionsnettet, som Dansk Energi anbefaler. Den ændrede model for afregning af solcelleejerer indeholder følgende 3 elementer:
• Elleverandørerne er underlagt konkunkurrence (ikke tilsyn), og de viderefakturerer ikke nødvendigvis tariffen til solcellekunderne. Elleverandørerne fastsætter således selv og uafhængigt af netvirksomheden sin (samlede) pris til kunden, dvs. inkl. prisen for benyttelsen af elnettet og dermed for solcelleafregningen. Energitilsynet fører ikke tilsyn med leverandørerne prisfastsættelse kunden, og godkender heller ikke metoder til denne prisfastsættelse.
• Afsluttende kan det bemærkes, at kundekontakten med den såkaldte engrosmodel, der trådte i kraft pr. 1. april 2016, overgik til elleverandøren, jf. §§ 6 og 72 b i elforsyningsloven. Netvirksomheden, der indtil da afregnede direkte med kunderne, opkræver herefter alene sin tarif hos elleverandøren.
• Videre angående målerproblematikken kan det tilføjes, at Energitilsynet har vurderet modellen specifikt i forhold til lovens tariferingsprincipper. Tilsynet har ikke i den forbindelse vurderet de tekniske installationer, som stilles til rådighed af netvirksomhederne, og har således ikke vurderet de målertekniske forudsætninger. Det er lagt til grund for tilkendegivelsen, at funktionskravene som følger af bekendtgørelsen om fjernaflæste målere, nr. 1358/ 2013 fører til, at netvirksomhederne foretager korrekt måling hos kunderne/solcelleejerne, og der var ikke på tidspunktet for tilkendegivelserne kendskab til, at de gældende funktionskrav til fjernaflæste målere ikke ville føre til ens måling hos alle kunder.
• Tariferingsprincipperne i kapitel 10 i elforsyningsloven viger ikke ifølge loven for principper i forhold til prisfastsættelse af andre forhold i loven, og tariferingsprincipperne skal således ikke underlægges særskilt vurdering i henhold til elforsyningslovens principper for nettoafregning af offentlige forpligtelser. Tariferingsprincipperne efter elforsyningsloven vurderes heller ikke at skulle fastlægges i henhold til principperne efter elafgiftsloven, idet elforsyningsloven ikke indeholder henvisning til denne lov i forbindelse med tarifering.

1. Der betales nettarif af den målte leverede mængde elektricitet (bruttoafregning)
2. Abonnementsbetaling for omkostninger relateret til kundeforholdet
3. Der betales (individuelt fastsat) rådighedsbetaling for den mængde elektricitet, som forbruges direkte fra eget anlæg.

For tilkendegivelserne, se:

Tilkendegivelsen af 25. marts 2014 om ændret afregning af solcelleejere:

Metoden for ændret afregning af solcelleejere blev anmeldt til Energitilsynet den 20. marts 2013, og Energitilsynet har vurderet, at vejledningen er i overensstemmelse med elforsyningslovens § 73 den 25. marts 2014. Ændringen blev dog ikke effektueret af alle netvirksomheder med det samme. For tilkendegivelsen se: http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0_-_Nyt_site/EL/Tilsynsafgoerelser/2014/13-03742_Solceller/Energitilsynets_tilkendegivelse_vedr._Dansk_Energis_vejledning_om_tarifering_af_kunder_med_solcelleanlaeg.pdf

Tilkendegivelsen af 23. juni 2015 om revideret samlet model for tariffastsættelse, herunder en tilpasning af solcelleejeres rådighedsbetaling:

Dansk Energi reviderede sin samlede model for tarifering i 2015, den såkaldte Tarifmodel 2.0. Med denne tarifberegningsmodel justerede Dansk Energi rådighedsbetalingen for elleverandørers kunder med små egenproducentanlæg. En individuelt fastsat rådighedsbetaling blev ændret til en fast betaling på 65 kr./år, der er ens for alle. Energitilsynet har vurderet, at den reviderede tariferingsmodel samt den ændrede rådighedsbetaling er i overensstemmelse med ordlyden i elforsyningslovens § 73, jf. afgørelse af den 26. juni 2015. Med Tarifmodel 2.0 er tillige den såkaldte bruttoafregningsmetode samt det særlige solcellekundeabonnement, som blev taget til efterretning i 2014, videreført. For tilkendegivelsen se: http://energitilsynet.dk/el/afgoerelser/tilsynsafgoerelser/2015/tariferingstilkendegivelse-dansk-energis-tariferingsmodel-20/.