Fra Ingeniøren:
Både lovforslaget selv og kilder i branchen vurderer, at overgangen fra time- til øjebliksafregning vil medføre ekstra salg af batterianlæg. Dyr og dårlig udvikling, mener politiker.
Regeringens solcelle-forslag – der skal bremse udbygningen med solcelleanlæg på mere end 6 kW med tilbagevirkende kraft – vil blot føre til etablering af flere batterianlæg og dermed kun forsinke en udbygning med solceller et år eller to.
Det første fremgår af lovforslagets bemærkninger. Det andet vurderer forsknings- og teknologidirektør i brancheorganisationen Dansk Energi Jørgen S. Christensen over for ing.dk:
»Vi kaldet det at sætte plaster på en brækket arm. Lovforslaget vil blot forstærke argumentet hos mange for at anskaffe sig et batterianlæg til solcellerne, og dermed vil det ikke for alvor dæmpe udbygningen – højst forsinke den et par år eller to,« siger han.
Han mener, at det eneste rigtige vil være at nedsætte elafgiften, så business casen ikke mere drives af, at man kan spare på elafgiften.
Læs artiklen her