Fra FT Christian Poll (AL)
Han har den 20. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål (S 99) til Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Presser Danmark stadig på for, at der skal ske en forstærket klimaindsats i tiden frem til 2020, som er det år, hvor en ny global klimaaftale forventes at træde i kraft?
Danmark arbejder både inden for og uden for FN’s klimaforhandlinger for at øge den globale reduktionsindsats før 2020, hvor den globale klimaaftale forventes at træde i kraft .
I FN’s klimaforhandlinger arbejder Danmark målrettet for at øge den globale reduktionsindsats før 2020. Dette kommer bl.a. til udtryk i, at Danmark leder EU’s arbejde på området. Fra dansk side arbejdes der for at sikre politisk fokus på at udbrede konkrete omkostningseffektive løsninger. Dansk erhvervsliv har styrkepositioner inden for bl.a. vedvarende energi og energieffektivitet , og de danske løsninger kan derfor gavne både dansk eksport, vækst og beskæftigelse samt det globale klima.
Læs resten af svaret Lars Christian Lilleholt (V). her