Annonce 1

Hvilke fordele og ulemper vil et forslag om, at opstilling af 8.000 MW have? (solcelleanlæg)

Annonce 15

Fra Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget:

Hvilke fordele og ulemper vil Enhedslistens forslag om at opstille 8.000 MW additionel VE-kapacitet (solcelleanlæg) have for den økonomiske situation i Danmark og for energi systemet?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).

dreamstime_18780164

Svar fra Lars Chr. Lilleholt

Opsætning af 8.000 MW additionel VE-kapacitet (solcelleanlæg) vil umiddelbart medføre, at udgifterne til PSO og energi systemet stiger.

El produktionsprofilen fra solceller er umiddelbart ikke helt hensigtsmæssig i forhold til elforbrugsprofilen. Der er således en del timer om året, hvor solceller ikke har nogen produktion. Derudover ligger en stor del af solcellers el-produktion i forholdsvis få timer om året.

Typisk finder ca. 70 pct. af el produktionen fra solcellerne sted i ca. 20 pct. af årets timer. I de timer finder kun ca. 20 pct. af elforbruget sted. Det betyder, at etablering af en meget stor solcellekapacitet i elsystemet kan forventes at medføre lave elpriser på spotmarkedet på tidspunkter, hvor el produktionen fra solceller er høj. Værdien af el fra solceller bliver således lavere, og konsekvensen af en lav indtægt fra salget af solcellestrøm kan være et stort behov for økonomisk støtte til solcellerne og dermed højere udgifter til f.eks. PSO.

Samtidig producerer solcellerne slet ingen el i ca. 50 pct. af årets timer, og i disse timer ligger ca. 50 pct. af elforbruget. Derfor må der, i et system, hvor der er etableret relativt meget solcellekapacitet, enten importeres forholdsvis store mængder el eller opretholdes forholdsvis megen backupkapacitet. Det vil medføre ekstra udgifter til energi systemet.

Derudover vil opsætning af 8.000 MW additionel solcellekapacitet kræve investeringer i forstærkning af distributionsnettet. Hvor store investeringer der er behov for, afhænger af hvor solcellerne placeres.

Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt

Kilde:

Annonce 16